Foto: Tina Leegaard
|

Clayface spænding og fangalla

Spændingen i biografmørket var til at tage og føle på, da biografen Vue tirsdag den 20. oktober dannede rammen om endnu en mindeværdig aften i fankulturens tegn. Warner Bros, Biografen Vue og Pixel.tv havde inviteret til eksklusiv fan-galla på DC Studios’ nye, mørke satsning Clayface. Det fremmødte publikum fik en aften fyldt med nørderi, fællesskab og body-horror-gys.

Aftenen er en del af Pixel.tvs række af fan-forestillinger, som mange i fællesskabet kender fra vores tidligere arrangementer med bl.a. Super Mario og senest Street Fighter. Konceptet er simpelt, men magisk: Vi skaber et rum, hvor dem, der følger med på kanalen og deler vores passion for film-, spil- og tegneseriekulturen, kan samles i den virkelige verden og dele den ultimative biografoplevelse sammen.

Bense & Fresco introducerede

Inden filmens første scener tonede frem på det store lærred, indtog Thomas Bense scenen sammen med rapper og tegneserienørd, Fresco. Sammen sørgede de for at give publikum et indblik i aftenens dystre oplevelse.

Fresco tog publikum med på et levende dyk ned i tegneseriearkiverne for at belyse Clayfaces mangefacetterede oprindelse i Batman-mytologien, fra den oprindelige tragedie om den uheldssvangre skuespiller Matt Hagen til figurens ikoniske optrædener i Batman: The Animated Series.

Når mennesket forvandles til et monster

Clayface adskiller sig markant fra den klassiske superhelteformular. Med James Watkins i instruktørstolen er filmen skruet sammen som en rendyrket psykologisk gyser og tragisk thriller med inspiration fra 80’ernes store kropsgys som The Fly.

Fortællingen følger den unge, håbefulde Hollywood-skuespiller Matt Hagen (spillet af Tom Rhys Harries), der efter en brutal mishandling bliver vansiret til ukendelighed. I sin desperate søgen efter at genskabe sit ansigt og redde sin karriere, takker han ja til et eksperimentelt stof fra en lyssky forsker. Men mirakelkuren har en frygtelig pris: Hans krop og identitet begynder ukontrolleret at mutere til levende, formløst ler. Hævntørsten overtager forstanden, og publikum tages med på en uafrystelig dannelsesrejse mod et af Gothams mest tragiske monstre.

For det danske publikum er der ekstra god grund til at se filmen, og opleve hvor godt skuespiller David Dencik gør det.

Salens dom: Hvad syntes gæsterne?

Da lyset langsomt tændte efter den nervepirrende slutning, fangede vi en række af aftenens gæster på deres sociale medier hvor de delte deres umiddelbare reaktioner på filmen og arrangementet:

“Det er helt klart en film jeg vil anbefale hvis man er vild med spænding og uhygge”

– Rosa Hatting

“David Dencik leverer simpelthen skuespil i topklasse“

– Peter Birch

“Bedste portrættering af en skurk jeg har set”

– Fresco

Galleri: Fanget af Tina Leegaard Dyrving aka Ninjaen

Vores eminente fotograf Tina Leegaard Dyrving– bedre kendt som Ninjaen – var på pletten med kameraet hele aftenen. Hun har foreviget flere af aftenens øjeblikke herunder


Vi ses til næste fan-forestilling!

En stor tak skal lyde til Warner Bros., biografen Vue og de gæsterne, der mødte op og gjorde det til en hyggelig aften. Vi glæder os allerede til at samle jer igen til nye film- og spilbrag i fremtiden.

Reklame & Nyttige links:

Hvis du ikke nåede med til gallapremieren, kan filmen opleves på det store lærred i landets biografer fra denne uge.

Læs også