| |

Øjeblikke fra Street Fighter premieren

Foto: Hasse Ferrold

Popcornene var lune, sodavandene kolde, og stemningen i biografen Vue kogte af ren arkade-nostalgi og forventningsglæde. I tæt samarbejde med biografkæden Vue og filmselskabet UIP (United International Pictures) dannede biografens sale forleden rammen om en eksklusiv galla-forpremiere på den nye Street Fighter-spillefilm.

Arrangementet er en del af Pixel.tvs tilbagevendende fan-forestillinger, som nogen af jer husker fra vores tidligere events – blandt andet da vi samlede fans til den store Super Mario Bros.-fejring. Konceptet handler helt basalt om at give jer, der følger med på kanalen, en oplagt mulighed for at mødes i den virkelige verden: at se en fed film i det bedste selskab og mærke det helt særlige fællesskab, der opstår, når gamere og filmelskere samles om en fælles passion.

Stjernestøv, konkurrencer og velkomst i salen

Allerede på den røde løber foran biografsalen var der masser af stjernestøv, højt humør og gensynsglæde. Inden filmen blev blæst op på det store lærred, trådte Danmarks populære YouTuber Niki Topgaard op foran det fremmødte publikum sammen med Son Michael og Thomas Bense fra Pixel.tv for at byde officielt velkommen.

Trioen sørgede for at varme salen godt op med anekdoter, masser af smil og ikke mindst en række konkurrencer, hvor heldige vindere i salen kunne gå hjem med eksklusive præmier under armen, inden lyset blev dæmpet.

Vi spurgte gæsterne på Den Røde Løber

…Hvilken kendt dansker de gerne så på rollelisten til Street Figther?

Et spilunivers, der definerede en hel genre

Street Fighter behøver for de fleste spilentusiaster næppe nogen lang introduktion. Siden Capcom i 1987 (og for alvor med det banebrydende Street Fighter II i 1991) revolutionerede arkadehallerne, har titlen sat standarden for kampspilsgenren. Figurer som Ryu, Ken, Chun-Li og Guile har for længst cementeret deres status som udødelige ikoner i popkulturens historiebøger.

I den nye spillefilm tages vi med ind i et adrenalinfyldt kampsportsdrama, hvor ære, personlige traumer og skæbnesvangre rivaliseringer støder frontalt sammen. Handlingen kredser om den legendariske World Warrior Tournament – en benhård, global turnering arrangeret af dystre kræfter under ledelse af Shadaloo-organisationen og M. Bison. Her må omrejsende krigere konfrontere både deres egne dæmoner og hinanden i en nådesløs kamp for overlevelse, hvor hvert eneste specialangreb har store konsekvenser.

Bemærkninger fra gæsterne: “Præcis den energi, vi håbede på”

Efter tæppefald og en god oplevelse. delte flere af gæsterne deres dom over både filmen og aftenens setup på deres sociale medier, her lidt eksempler:

– Nicolas Dalby

“Det er bare noget helt andet at se en spilfilmatisering i en sal fyl”Kæmpe anbefaling til Street Fighther filmen. Den var ægte sjov og oprigtig helt vildt fed og sjov”

– Melvixen

“Det var en rigtig fed film med spræl i“

– Andrea Rishøj

“En helt anden film, end hvad jeg normalt ville vælge at se, men jeg må indrømme, at jeg blev positivt overrasket. En ekstremt fængende film, der holdt mig underholdt fra start til slut.”

Se det store billedgalleri fra aftenen

Vores fotograf ven, Hasse Ferrold, var med hele vejen fra de første gæster trådte ind på den røde løber til de festlige øjeblikke oppe ved lærredet.

Meget mere i vente

Gallaen markerede endnu en skøn aften i fællesskabets tegn, og det bliver langt fra sidste gang, vi samler jer til en særlig aften i biografmørket. Vi glæder os allerede til at løfte sløret for flere fan-forestillinger med andre store titler i fremtiden.

Street Fighter-filmen er i landets biografer fra i dag.

Læs også: Anmeldelse af Street Figther

Praktisk information og links:

Læs også