Coyote vs. ACME træder ind i Oscar-ræset
Efter at være blevet reddet fra lukning og have indtjent millioner, er Coyote vs. Acme blevet godkendt til Oscar-kapløbet i kategorien for bedste animationsfilm. Men der er himmelvid forskel på at være indsendt og at blive nomineret.
Når man glaner hen over filmnyhederne i disse dage, er det let at få indtryk af, at der slås et enormt brød op omkring Coyote vs. Acme. Overskrifter om, at den skrottede hybridfilm nu “går efter en Oscar” eller “skaber rystelser i Oscar-feltet”, kan hurtigt forlede læseren til at tro, at filmen allerede har opnået en af filmverdenens største hædersbevisninger. Men hvad gemmer der sig egentlig bag overskrifterne, og hvor tæt er filmen reelt på en statuette?
Dramaet bag kulisserne og vejen til Oscar-ræset
For at forstå sagen må vi lige dykke ned i filmens noget usædvanlige forhistorie. Coyote vs. Acme var oprindeligt tæt på aldrig at nå lærredet, da ledelsen hos Warner Bros. forsøgte at skrotte filmen fuldstændigt for at opnå et skattefradrag. Filmen blev dog reddet, da distributøren Ketchup Entertainment opkøbte de globale rettigheder for 335 millioner kroner. Udgivelsen blev derefter en imponerende stor succes, som indtjente over 824 millioner kroner på verdensplan og høstede ganske fine anmeldelser.
I forbindelse med den medvind har distributøren valgt at indsende filmen til vurdering hos Oscar Akademiet. For overhovedet at komme i betragtning i kategorien Bedste Animationsfilm kræver Akademiets regelsæt normalt, at animation udgør mindst 75 % af spilletiden for filmens primære figure, og da Coyote vs. Acme er en hybrid bestående af både live-action-optagelser med virkelige skuespillere og animerede elementer, var der indledningsvis tvivl om berettigelsen. Efter en særlig gennemgang har Akademiet dog nu officielt valgt at godkende filmen, og den lever derved op til kravene.
Submitted vs. nomineret: Forskellen du skal kende
Det er her, mange medier og overskrifter skaber forvirring. Der er nemlig enorm forskel på at være submitted og at være nomineret:
Submitted (indsendt / berettiget): Det er blot det første, administrative skridt. Det betyder egentlig bare, at filmen opfylder de formelle minimumskrav og er godkendt til, at akademiets medlemmer må stemme på den. Enhver film, der overholder de tekniske kriterier og indsendes af sit studie, bliver erklæret berettiget.
Nomineret: En reel nominering sker først i næste fase, hvis tilstrækkeligt mange akademimedlemmer stemmer filmen ind på den endelige liste over de blot fem kandidater, der kæmper om selve statuetten ved showet.
Så kort sagt er det at være submitted, bare en adgangsbilletten til feltet af overvejelser, og ikke et stempel for, at filmen har opnået en Oscar-nominering.
Den historiske kontekst og modstanderne
Skulle Coyote vs. Acme overraske og opnå en endelig nominering, vil det dog være noget opsigtsvækkende. Det vil i så fald kun være den anden live-action/animationshybrid i kategoriens 25-årige historie til at blive nomineret. En præstation, som hidtil kun Marcel the Shell with Shoes On har præsteret.
Mange tænker måske på klassikere som Who Framed Roger Rabbit eller Space Jam. Men Space Jam blev aldrig nomineret, og Roger Rabbit vandt sine tekniske Oscar-priser i 1989, som var mange år før kategorien for Bedste Animationsfilm overhovedet blev oprettet i 2001.
Et klogt PR-stunt eller et ægte mesterværk?
Der er gode forudsætninger for debat om, hvorvidt en film med så mange live-action-scener reelt bør konkurrere mod rene animationsværker som LAIKAs stop-motion-film Wildwood eller Pixars Toy Story 5. Kritikere ville pege på, at det meste af lærredet optages af fysiske skuespillere og kulisser, og det derfor kunne føles uretfærdigt, hvis den tager en plads fra et 100 % animeret projekt.
Men, meget tyder på, at indsendelsen fra Ketchup Entertainments side i høj grad fungerer som et klogt PR-stunt. Ved at udnytte den massive sympati og medieopmærksomhed filmens tilblivelse skabte, så genereres overskrifter som i den her artikel og interessen blomstrer på ny. Hvor nogle entusiastiske fans måske ville kalde filmen et mesterværk, betragter de fleste den nok nærmere som udmærket underholdning, der nu får lov at skabe lidt røre i andedammen endnu engang.