2026 - Yerk Games

Scarlet Skips – Årets mærkeligste spil?

Foto: Scarlet Skips
Et af årets mest besynderlige spil er ude – og det handler om at sjippe …

Scarlet Skips er et lille indie-spil fra internetanimatoren og YouTuberen YERK, også kendt som YerkDiff. Spillet tager udgangspunkt i hans egen figur Scarlet, som forsøger at komme ud af sin nedtur ved at gå udenfor og, som spillets beskrivelse så fint siger, “touch grass”. Det kan være hårdt, men det kan klares ét hop ad gangen.

Og det er faktisk stort set hele spillet.

Du hopper.

2026- Yerk Games

Scarlet Skips er et 1-button action-roguelike, hvor du styrer det hele med én knap. Du skal trykke, holde og slippe på de rigtige tidspunkter for at få Scarlet over sjippetovet. Efterhånden som du stiger i level, får du forskellige upgrades, som blandt andet kan gøre Scarlet i stand til at hoppe højere, give dig flere sjippetov eller sætte dem i brand for dobbeltpoint.

Og så fortsætter du ellers, indtil du enten slår din high score eller når spillets slutning. Ja, det har faktisk en slutning.

En digital modreaktion på opmærksomhedsøkonomien

Selvom Scarlet Skips ved første øjekast fremstår som et rendyrket meme eller en internet-joke, rammer spillet ned i en fascinerende kunstnerisk tradition. På mange måder fungerer det som en moderne, interaktiv parallel til 1920’ernes dadaisme og absurdistiske videokunst: Et bevidst anti-design, der nægter at rette sig efter markedets gængse regler om point, progression og dopamin-belønninger. Hvor det meste af den kommercielle spilbranche i dag er designet til at fastholde vores opmærksomhed i hundredvis af timer med mikrotransaktioner og live-service-elementer, fremstår en titel som denne som et befriende, anarkistisk oprør mod spilmediets konformitet.

Spillet har dog også fået opmærksomhed af en lidt anden grund.

Scarlet er en meget kurvet figur, og spillet gør ikke ligefrem noget forsøg på at skjule det. Steam har blandt andet mærket spillet med “Sexual Content”, og flere af anmeldelserne kommenterer da også på hendes bryster og spillets såkaldte jiggle physics.

Det gælder både de positive og negative anmeldelser. Nogle spillere mener, at det er en sjov og charmerende lille gimmick, mens andre synes, at spillet er så simpelt, at det næsten ikke kan kaldes et spil.

Og det er nok også den største styrke og svaghed ved Scarlet Skips.

Det er ekstremt simpelt. Du hopper, vælger en upgrade og prøver at hoppe lidt længere næste gang. Men på en eller anden måde er det også ret vanedannende.

2026 – Yerk Games

Det er ikke et spil, der prøver at være større, end det er. Det er et spil om at sjippe. Og det er stort set dét.

Når spilmediet udfordrer kunstens grænser

Netop oplevelser som Scarlet Skips understreger, hvorfor computerspil for længst har fortjent deres plads i kulturlivet på linje med film, scenekunst og litteratur. Spil behøver ikke altid at levere Hollywood-dramaturgi eller fotorealistisk grafik; de kan også bruges til at provokere, forundre og stille spørgsmålstegn ved, hvad interaktiv underholdning overhovedet må tillade sig at være. Det er måske årets mærkeligste spil – men det er også en værdifuld påmindelse om, at uafhængige spilskabere fortsat tør eksperimentere dér, hvor de store milliardkoncerner for længst har spillet det alt for sikkert.

Hvad synes du – er Scarlet Skips årets mærkeligste spil? Og skal du selv have det?

Scarlet Skips kan købes på Steam for 5,19€.

Læs også