|

Gavner nye app-butikker forbrugerne?

Pixel.TV

Foto: Pixel.tv

Da EU vedtog Digital Markets Act, lød løftet, at et opgør med tech-giganternes monopoler ville give lavere priser og mere frihed. To år efter viser virkeligheden et mere komplekst billede for de europæiske gamere og børnefamilier.

Da EU-Kommissionen håndhævede Digital Markets Act (DMA), blev det udråbt som det mest ambitiøse indgreb mod tech-giganternes dominans i nyere historie. Formålet var at tvinge såkaldte digitale “gatekeepers” – herunder Apple og Google – til at åbne deres lukkede styresystemer for alternative app-butikker, direkte downloads fra nettet (sideloading) og uafhængige betalingssystemer.

Frontkæmperne i opgøret, med spiludvikleren Epic Games og musiktjenesten Spotify i spidsen, argumenterede hårdt for, at tech-giganternes standardgebyr på op mod 30 procent udgjorde en urimelig skat på innovation. Fjernedes mellemmanden, ville besparelsen glide direkte videre til forbrugerne i form af billigere spil, lavere abonnementspriser og mere gennemskuelige vilkår.

Hvor blev de lavere priser af?

To år efter må de europæiske forbrugere imidlertid kigge langt efter de lovede prisnedsættelser. En opgørelse over de mest populære onlinespil og digitale tjenester viser, at priserne på virtuelle valutaer, månedlige sæsonpas og mikrotransaktioner over en bred kam er forblevet på præcis samme niveau som før lovens ikrafttrædelse.

I stedet for at sænke prisen for slutbrugeren har udgiverne i vid udstrækning valgt at beholde de sparede procenter som en forbedring af deres egne overskudsmargener. Forbrugerens økonomiske gevinst ved lovgivningen har dermed været forsvindende lille, mens udgiverne har fået markant større indtægter pr. solgt enhed.

Fragmentering rammer børnefamilierne

Til gengæld har loven skabt en mærkbar forandring i brugervenligheden – og ikke kun til det bedre. Hvor det tidligere var muligt at administrere samtlige abonnementer, købshistorik og forældrekontroller ét samlet sted på familiens enheder via Apple App Store eller Google Play, er det digitale landskab i dag splittet op i en stribe forskellige butikker og betalingskanaler.

Forbrugerrådet Tænk påpeger, at denne fragmentering rammer børnefamilier særligt hårdt. Når et spil hentes via én butik, et abonnement trækkes over en ekstern hjemmeside, og et spil-skin købes gennem et tredje betalingssystem, mister forældre det samlede overblik. De indbyggede spærringer for in-app-køb, som forældre tidligere kunne stole på, fungerer sjældent på tværs af de nye tredjeparts-stores.

Konkurrence uden gennemsigtighed

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at DMA overordnet har skabt sundere vilkår for europæiske softwarevirksomheder, der nu har reel adgang til markedet på egne præmisser. Men for den almindelige danske forbruger har de juridiske fremskridt haft en pris i form af øget kompleksitet og manglende gennemskuelighed.

EU’s store monopolopgør har demonstreret, at det er muligt at tvinge tech-monopoler i knæ ved lov – men det har samtidig understreget, at en mere åben digital markedsplads ikke automatisk bliver en mere forbrugervenlig markedsplads.

Officielle kilder og videre læsning:

Læs også