Foto: Thomas Bense privat

Pokémon-kort er blevet et mål for kriminelle – og lovgivningen halter efter

Et væbnet røveri mod en specialbutik i Lyngby Storcenter har netop kostet samlekort for over en million kroner.

En stigende bølge af indbrud, hjemmerøverier og svindel i Danmark viser, at et japansk børneunivers fra 90’erne har udviklet sig til en ureguleret skyggeøkonomi med alvorlige konsekvenser for både samlere, myndigheder og detailhandel.

Da maskerede gerningsmænd slog til mod samlerbutikken Rogerz i Lyngby Storcenter, truede personalet og knuste glasmontrerne for at slippe afsted med Pokémon-kort for mindst én million kroner, var det langt fra en enlig svale.

Over de seneste par år har politi og domstole i Danmark oplevet en markant stigning i målrettet kriminalitet mod både butikker og private samlere. Pokémon er ikke længere bare uskyldig underholdning på børneværelset, det er blevet en benhård global valuta, der udfordrer både sikkerheden i danske storcentre og lovgivningen på området.

For at forstå, hvordan et lille stykke pap i dag kan tiltrække organiseret kriminalitet og koste det samme som en sportsvogn, skal man spole tiden 30 år tilbage. Det hele begyndte i Japan i 1996 som et par Game Boy-spil skabt af Satoshi Tajiri, inspireret af hans barndomsglæde ved at samle på insekter.

Da konceptet ramte Vesten et par år senere, eksploderede det for alvor. Herhjemme sad en hel generation af danske børn klistret til skærmen, når tegnefilmen kørte på TV 2’s morgenflade, mens skolegårdene flød over med de allerførste spillekort.

Siden har fænomenet genopfundet sig selv igen og igen. I sommeren 2016 tog mobilspillet Pokémon GO hele verden og Danmark med storm og sendte tusindvis af danskere ud i bybilledet med blikket rettet mod mobilen.

I dag er Pokémon verdens mest indbringende mediefranchise, større end både Star Wars, Marvel, og hvad ellers du kan komme i tanke om med alt fra temaparker til officielle Pokémon-caféer. Da jeg selv besøgte Tokyo, lykkedes det mig med en god portion held at få plads på en af de populære Pokémon-caféer, hvor bordene normalt bliver revet væk, og folk står på lange ventelister for bare at komme ind. Den kultstatus er selve fundamentet under det marked, der nu er stukket helt af.

Når nostalgi og spekulation møder hinanden

Den primære årsag til de svimlende priser er, at de børn, der byttede kort i frikvartererne i 1999, i dag er voksne i 30’erne og 40’erne med faste jobs og købekraft. Nostalgien driver tusindvis af voksne til at købe barndommens drømmekort tilbage, men næsten ingen af de gamle kort overlevede i fejlfri stand. Dengang lå kortene løst i skoletasken og blev slidt op på asfalten.

Samtidig har professionel vurdering, såkaldt grading hos internationale firmaer som PSA og Beckett, gjort kortenes tilstand til en videnskab. Her gennemgås et kort under mikroskop, får en karakter fra 1 til 10 og forsegles i et plastiketui. Forskellen på en karakter 9 og en perfekt “PSA 10” kan nemt betyde hundredtusindvis af kroner. Læg dertil, at youtubere og streamere under pandemien gjorde det til milliardunderholdning at åbne gamle, uåbnede pakker live på nettet. Det kulminerede i februar i år, da youtuberen Logan Paul solgte sit unikke PSA 10 Pikachu Illustrator-kort på auktion for over 100 millioner danske kroner …det dyreste samlekort nogensinde.

Se også: GO’aften Danmark om Pokémon som spillekort

Foto: GO’aften Danmark, TV2

En voksende udfordring for politi, skat og forbrugerbeskyttelse

Også herhjemme er kortene blevet et alternativt investeringsmarked på linje med luksusure og kunst. Omsætningen på danske og nordiske salgsplatforme er eksploderet, og i sommer købte en dansk samler en uåbnet æske kort for knap en halv million kroner. Men den hastige værdistigning har skabt et samfundsmæssigt efterslæb, hvor lovgivning, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse har svært ved at følge med.

Kriminaliteten er det mest synlige symptom. Ud over røveriet i Lyngby Storcenter blev et yngre ægtepar i Faxe Ladeplads tidligere på året udsat for et voldsomt hjemmerøveri, hvor gerningsmændene målrettet gik efter deres samling til en værdi af omkring 300.000 kroner. I sommer blev specialbutikken Papklubben i Hørsholm udsat for natligt indbrud og fik stjålet kort for 100.000 kroner, og senest i oktober faldt der dom i en sjællandsk sag om hæleri og bedrageri med stjålne kort for over 130.000 kroner.

For kriminelle er kortene det perfekte bytte: De fylder ingenting, almindelige kort har ingen serienumre, og der findes et enormt globalt marked på nettet, hvor de hurtigt kan omsættes uden sporing.

Samtidig rejser markedet en række politiske og juridiske spørgsmål. Skatterådet har allerede måttet træffe principielle afgørelser om, hvornår salg af private Pokémon-samlinger skal beskattes som spekulation frem for skattefrit privatsalg, et gråzoneområde, som mange almindelige samlere ikke er opmærksomme på. Derudover peger forbrugerorganisationer og branchefolk på behovet for klarere regler omkring både svindel med forfalskede kort på nettet og de såkaldte loot box-mekanismer i fysiske kortpakker, hvor børn og unge køber lukkede pakker i håbet om den store gevinst en mekanik, der i stigende grad sammenlignes med spil og gambling i den politiske debat om børns digitale og kommercielle vaner.

Det, der engang startede som uskyldig byttehandel i frikvarteret, er i dag blevet en milliardindustri, der kræver pengeskabe, panserglas, skattevejledning og politisk bevågenhed.

Se også: Jeg besøgte TV2 News hvor jeg fik sat lidt ord på.

Foto: TV2 News

Læs også