Milliardbranche med et skævt fundament

Foto: Pixel.tv

Blog: Det er en fast del af mit arbejdsliv at stille op i tv-studier, radioudsendelser og podcastdebatter for at fortælle den fantastiske historie om den globale spilindustri.

Historien om en branche, der for længst har overhalet både film- og musikindustrien tilsammen i omsætning, og om hvordan interaktiv underholdning er blevet vores tids største kulturbærer.

Men hånden på hjertet: Nogle dage kan det føles uendeligt trættende at gentage de svimlende milliardtal.

For virkeligheden bag overskrifterne er, at det danske spiløkosystem lider under en dyb, strukturel ubalance. Det gælder for de unge udviklere, der kæmper med kapitaltørke, og det gælder i allerhøjeste grad for de uafhængige kulturmedier, der forsøger at dække feltet med substans og troværdighed.

Vækstlagets tørke og det manglende mod

Når konsulenthuset NIMBI i deres analyser dokumenterer, hvordan danske spilstudier i stigende grad rammer en finansiel mur, bekræfter det blot den frustration, jeg dagligt møder i miljøet. Tidlig risikovillig kapital er svær at finde, og mens vores nabolande lokker med statslige produktionsrabatter og skatteincitamenter, må danske talenter ofte se sig opkøbt udefra eller flytte produktionen til udlandet.

Her ville jeg ønske, at branchen i højere grad evnede at se indad. De etablerede succeser bærer et medansvar for at holde hånden under vækstlaget. Et lysende eksempel på det modsatte er Ghost Ship Games. Med stiftelsen af deres eget publishing-ben har de aktivt valgt at geninvestere deres massive succes med Deep Rock Galactic direkte i mindre, uafhængige danske studier. De stiller knowhow, produktionserfaring og startkapital til rådighed for den næste generation. Det er et forbilledligt brancheansvar, som flere af de helt store spillere med fordel kunne lade sig inspirere af.

Blindheden over for uafhængige medier

Men økosystemet stopper ikke ved spiludviklingen; det omfatter også den offentlige samtale om spillene. Her oplever vi som nichemedie en mærkbar blindhed.

Alt for ofte bliver de uafhængige, dedikerede spilmedier taget som en selvfølge. Når budgetter skal fordeles, vælger udgivere og bureauer rutinemæssigt enten de internationale platforme, reklamen på bussen eller hurtige kampagner hos flygtige livsstils-influencere.

I min optik er det en kortsigtet og grundlæggende utroværdig strategi.

Et sundt kulturliv kræver uafhængig, faglig kritik og vedholdende formidling. Influencere kan levere overfladiske visninger på sociale medier, men de opbygger ikke en blivende, kritisk kulturjournalistik, der tager spilmediet alvorligt over for offentligheden og politikerne.

Tiden er inde til at tænke i helheder

Hvis vi vil have et bæredygtigt dansk spilmiljø, må vi holde op med at betragte udvikling, finansiering og formidling i isolerede siloer. Vi har brug for bredere statslige støttemuligheder, der anerkender spilmediets kulturelle tyngde på linje med filmstøtten herunder rammer, der også sikrer levedygtige vilkår for uafhængige nichemedier.

Men ansvaret hviler ikke kun på Christiansborg. Det hviler også på spilbranchens egne aktører. Vi skal støtte hinanden på tværs af vækstlag, producenter og medier.

Kun ved at styrke hele kredsløbet sikrer vi, at den danske spilsucces ikke blot forbliver et midlertidigt eventyr, men en varig kulturinstitution.

Officielle kilder og videre læsning:

  • Viden om spilbranchens udvikling og rammevilkår hos NIMBI
  • Branchepolitiske anbefalinger og væksttal via Vision Denmark
  • Information om uafhængig publicering og inkubation hos Ghost Ship Publishing

Læs også