Activision undskylder for virkelige krigsbilleder i Call of Duty

Du har måske hørt om den voldsomme kritik af videospillet Call of Duty: Modern Warfare 4. Udgiveren Activision kom i strid modvind efter at have brugt sekunder-korte, ægte nyhedsoptagelser i spillets åbningssekvens for at illustrere civile tab under en fiktiv invasion. Optagelserne viste faktiske redningsaktioner, bevidstløse ofre på gaden og borgere, der desperat ydede hjertemassage. Efter stærke protester fra de efterladtes forening og den sydkoreanske regering har Activision udstedt en officiel undskyldning og bekræftet, at klippene fjernes fuldstændigt i en opdatering den 12. november. Men hvad var det for en tragisk katastrofe, som billederne stammer fra, og hvad skete der egentlig den skæbnesvangre nat? 

En ventet fest i Seouls forlystelseskvarter 

Lørdag den 29. oktober 2022 lagde Seouls populære nattelivsdistrikt Itaewon gader til en enorm halloweenfejring, og det var den første halloween i næsten tre år uden coronarestriktioner, forsamlingsforbud eller krav om mundbind. Over 100.000 festklædte mennesker, overvejende teenagere og unge i 20’erne, strømmede ind i området for at deltage i fester og optog. 

Itaewon er kendt for sine mange barer, klubber og trange gader. Selve ulykkens centrum blev en meget smal og stejl gyde tæt ved Itaewon Station. Gyden var blot 45 meter lang og cirka 3,2 meter bred på det snævreste sted, hvor midlertidige bygningskonstruktioner og hegn yderligere havde forsnævret pladsen. 

Da trykket blev ubeherskeligt 

Omkring klokken 22.00 nåede mængdens tæthed et kritisk niveau. Tusindvis af mennesker bevægede sig samtidig igennem den snævre gyde fra både den øvre og den nedre ende. På den skrånende vejside begyndte folk at miste balancen og falde, og det skabte en kædereaktion, hvor hundreder af mennesker faldt oven på hinanden i fem til seks tætte lag. 

Når tætheden i en menneskemængde overstiger 8 til 9 personer pr. kvadratmeter, mister folk kontrollen over deres egne bevægelser, og trykket i gyden blev så massivt, at ofrene blev kvalt, på en sådan måde, at brystkassen klemmes så hårdt sammen, at det er umuligt at trække vejret. Bevidstløshed ved et sådant tryk kan opstå på under 30 sekunder, og uden øjeblikkelig frigørelse kan kvælning føre til døden inden for seks minutter. 

Svigt i beredskabet og kaotiske redningsforsøg 

Masseulykken kom ikke uden advarsler. Allerede fra klokken 18.34, altså næsten fire timer før katastrofen indtraf, modtog politiets alarmcentral det første af i alt 11 nødopkald fra bekymrede borgere. I opkaldene blev ordet “klemt ihjel” brugt gentagne gange om den faretruende trængsel i gyden. 

På trods af advarslerne og den enorme menneskemængde var der kun 137 politibetjente på vagt i Itaewon den nat. Da der ikke var én samlet arrangør for halloweenfesterne, havde myndighederne ikke udarbejdet en konkret plan for kontrollering af den store mængde af mennesker. Til sammenligning var 6.500 betjente udstationeret ved en politisk demonstration et andet sted i Seoul samme aften. 

Da ulykken brød ud, skabte trængslen på hovedgaden en blokade, som forsinkede redningskøretøjer, og ambulancer var derved over en time om at trænge igennem mængden. Civile festdeltagere og udmattede redningsfolk arbejdede side om side på vejen i et desperat forsøg på at give hjertemassage til de bevidstløse ofre, mens afdøde blev dækket af tæpper på asfalten. 

Omfanget og det politiske efterspil 

Katastrofen i Itaewon krævede umiddelbart 158 menneskeliv, og tallet blev senere officielt omskrevet til 162 dræbte efter at tre traumatiserede overlevende samt to brandmænd tog deres eget liv i tiden efter ulykken. Næsten 200 blev såret, og blandt de omkomne var 27 udenlandske statsborgere fra 15 forskellige lande. Tragedien var den dødeligste mængdeulykke i Sydkoreas historie og den værste civile katastrofe i landet siden en færgeulykken MV Sewol i 2014, hvor 204 mennesker mistede livet. 

Sydkoreas regering erklærede en uges landesorg, men katastrofen førte hurtigt til voldsom folkelig kritik og protester mod myndighederne. En omfattende politiefterforskning konkluderede i januar 2023, at mangel på sikkerhedsforberedelse og alvorlige ledelsessvigt var hovedårsagen til katastrofen. 23 embedsmænd og politifolk blev sigtet for uagtsomt manddrab, og det kom undervejs frem, at interne politirapporter om mængderisici på forhånd var blevet forsøgt slettet. 

Det er netop de uhyggelige og traumatiske klip af redningsarbejdet fra denne nat, der endte i Call of Duty og skabte stor forargelse. Og det med god grund. For ofrenes familier og det sydkoreanske samfund var ulykken ikke fiktiv underholdning, men et dybt sår forårsaget af svigt og tab af menneskeliv, og det hører ikke til i et computerspil.