foto: One More Level / Lyrical Games | Valor Mortis

Syv dage var alt, det tog: Napoleonsk Soulslike er en bragende succes

I en spilbranche præget af tårnhøje priser og forhastede udgivelser viser et lille polsk studie vejen frem. Med respekt for spillernes pengepung har Valor Mortis tjent sig selv hjem på blot én uge.

Det tager ofte lang tid, og koster dertil, astronomiske summer, for moderne computerspil at tjene deres enormt opblæste produktionsomkostninger ind. Men for det nye first-person Soulslike-spil Valor Mortis har historien været en helt anden. Blot syv dage efter udgivelsen er spillet officielt begyndt at generere ren profit.

Pengene i kassen efter blot én uge

Det polske udviklerstudie One More Level og medudgiveren Lyrical Games offentliggjorde den markante milepæl på det sociale medie X. Her bekræftede teamet, at Valor Mortis har nået sit såkaldte “break-even-punkt”. Det betyder, at samtlige udgifter til udvikling, salg og markedsføring allerede er dækket fuldt ind.

I opslaget rettede studiet en varm tak til fansne af spillet:

»Vi er utroligt stolte over at meddele, at Valor Mortis har nået break-even på blot 7 dage. Denne milepæl havde ikke været mulig uden ER. Tak fordi I besvarede kejserens kald og troede på vores vision!«

Historisk Napoleon-setting og fed parkour

Valor Mortis skiller sig ud fra mængden ved at kombinere den notorisk udfordrende Soulslike-genre med et first-person-perspektiv, og endda placere spilleren i en usædvanlig zombieinfesteret Napoleonsk æra. Udviklerne, som tidligere stod bag den roste spilserie Ghostrunner, har overført deres ekspertise i hæsblæsende bevægelse til det nye univers. Spillet blander intens sværd- og pistolkamp med dynamisk parkour og et yderst gennemtænkt banedesign, hvilket har indbragt flotte anmeldelser fra både kritikere og spillere.

Youtube: Playstation | Valor Mortis – Reveal Trailer | PS5 Games

Et forbrugervenligt opgør med spilbranchens standarder

Milepælen er særligt imponerende i lyset af spillets udgivelsestidspunkt. Efteråret har budt på tætpakkede spiludgivelser, hvor storstilede og dyre blockbustere, har kæmpet om vores tid og penge.

Men i stedet for at følge strømmen valgte udviklerne en gennemskuelig og bemærkelsesværdig forretningsmodel:

De droppede bevidst forudbestillinger før udgivelsen for ikke at sælge katten i sækken. De rykke lanceringen for at undgå et direkte sammenstød med de største konkurrenter, og de satte prisen til overkommelige 300 kroner frem for branchens standardpris på på godt og vel 450 kroner, eller mere, for spil af samme kaliber.

Den sjældne respekt for spillernes pengepung opbyggede lynhurtigt en enorm opbakning i gaming-miljøet, og sagen er et mønstereksempel på, at forbrugerne belønner oprigtighed og rimelige priser frem for aggressiv markedsføring og tårnhøje priser.

Valor Mortis kan spilles nu på PC, PlayStation 5, Xbox Series X/S samt via Xbox Game Pass. Med overskuddet sikret har studiet bekræftet, at arbejdet på en kommende udvidelse allerede er skudt i gang.

Læs også