Fra Edderkoppen til verdensfænomen

Michael Eriksson

Foto: Pixel.tv

Med premieren på Spider-Man: Brand New Day indleder Peter Parker et nyt og mærkbart mørkere kapitel i sit filmliv.

Fire år efter de voldsomme begivenheder i No Way Home står en voksen Peter Parker mutters alene i New York, efter at han frivilligt lod hele verden – inklusive sine nærmeste – glemme hans eksistens. Filmen beviser endnu en gang, at ingen anden tegneseriefigur formår at genopfinde sig selv og ramme tidsånden med samme emotionelle tyngde.

Men Spider-Mans status som en af Danmarks mest elskede helte er ikke opstået natten over i Hollywoods computere. Den trækker tråde gennem næsten 60 års dansk populærkultur.

Da Spidey hed ‘Edderkoppen’ i de danske kiosker

Længe før IMAX-lærreder, streaming og PlayStation-spil mødte danskerne helten i trykt form. Spider-Man debuterede på dansk grund helt tilbage i 1967, pudsigt nok som en gæsteoptræden i bladet Dæmonen (det oprindelige danske navn for Daredevil), udgivet af Forlaget Interpresse. Senere samme år fik han sit helt eget hæfte, og her blev navnet fordansket til det karske og ligefremme Edderkoppen.

Gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne, under forlag som Interpresse og Semic, var Edderkoppen en fast bestanddel af de danske bladkiosker og biblioteker. For generationer af danske børn og unge var det her, de lærte det moralske arvegods at kende: Med store kræfter følger et stort ansvar. Peter Parker var ikke en usårlig milliardær som Batman eller en gud som Superman; han var en kejtet knægt med pengeproblemer, kærestesorger og lektiepres, som tilfældigvis kunne kravle på vægge. Først i 1999 skiftede det danske blad officielt navn til det engelske Spider-Man.

Slaget om dragten: Tobey, Andrew eller Tom?

Når Spider-Man har overlevet som kulturelt ikon, skyldes det i høj grad de tre skuespillere, der har løftet masken på det store lærred:

  • Tobey Maguire var pioneren. Sam Raimis trilogi i 00’erne lagde grundstenen for hele den moderne superhelte-æra. Maguire mestrede som ingen anden den indadvendte, kluntede hverdagshelt, hvis personlige ofre gjorde ondt helt ned i maven på biografgængerne.
  • Andrew Garfield bragte en mere kantet, følsom og fysisk dynamic ind i rollen. Selvom hans to film led under produktionsselskabets forsøg på at presse for mange plotlinjer ind, var hans kemi og hjerteskærende skuespil i absolut særklasse – hvilket udløste en velfortjent renæssance for ham i de senere år.
  • Tom Holland er dog manden, der har opnået den absolut største succes. Både målt på ren og skær kassesucces, anmeldelser og popkulturel rækkevidde har Holland gjort rollen til sin egen. Ved at lade Peter Parker vokse op foran publikum – fra usikker high school-elev i Avengers-regi til den isolerede, modne mand i Brand New Day – har han forenet Maguires hjerteskærende sårbarhed med Garfields atletiske vid.
En eviggyldig helt

I en tid præget af superhelte-udmattelse og kriseramte filmfranchises står Spider-Man tilbage som en undtagelse. Hvad enten han hedder Edderkoppen på gulnet papir fra 1967 eller svinger gennem biografen i 2026, forbliver kernen intakt: En dybt menneskelig figur, hvis største superkraft ikke er hans edderkoppesans, men hans vilje til at rejse sig op, hver gang livet slår ham i jorden.

Hvem har været din personlige favorit gennem årene – Tobey, Andrew eller Tom?

Se video øverst i artiklen og hør hvad gæsterne på Den Røde løber syntes

Kilder og historisk baggrund:

Læs også