|

Anmeldelse | Invincible VS!

Invincible startede som en tegneserie der fik et populært animation show. og med en yderst succesfuld serie om voldelige superhelte der slår hinanden til plukfisk i stil af Mortal Kombat møder The Boys, er det et af de serier hvor man vil tænke – det her kunne være fedt som et kampspil? Ind træder ‘Invincible VS’, men vil spillets Superhelte lande på fødderne?

GAMEPLAY:
Invincible VS er et 3 mod 3 superhelte kampspil. Hvor man mixer og matcher, med i alt 18 Helte og Skurke fra showet, til at danne sin trio og gå i hårdtslående kamp mod en anden trio. Målet er at besejre alle fra det modsatte hold, men hver gang man besejrer en, styrter den næste i sammenstød med modstanderen og starter kampen igen.

Spillet har et nemt af lære, men svært at mestre kampsystem. Du har let, mellem og hårdtslående angreb, som du kan lave dødbringende kombinationer med. Du kan også tilkalde de andre på dit hold til at skifte ud, assistere i komboer eller blokere modstanderen – skulle du selv være fanget i en. Fælles har alle karaktererne også den samme ‘Super Attack’ knap, De er alle flot lavet, som også har lidt referencer fra serien. Spillet føles virkelig lækkert når man laver en perfekt Kombo som lægger op til at kalde en anden ind og forlænge med øretæver til modstanderen. Teamwork, makes the dream work.

Der er i hver kamp en timer som tæller ned, og normalt når tiden løber ud, vil den med mest liv vinde. Men i Invincible VS ender man i en Sudden Death. Her vil hver spiller kun have en karakter at kæmpe med, og man mister langsomt liv, indtil der findes en vinder. Det sker ikke ofte, og det føles nervepirrende – men på en god måde, da det giver selv den som kunne have fået flest bank en chance mere for at vinde kampen.

Jeg kan virkelig godt lide hvordan banernes baggrund reagerer mens kampen skrider fremad. Med ‘Super Attacks’ sker det relativt dynamisk, så ser du en bil smadret til jorden i en kamp, lander den nok et andet sted næste gang. Det en lille detalje, men føler at baggrunden er en betalt skuespiller under kampene.

Ligesom i serien river og flår man sin modstander i stykker, dog ikke ligeså grafisk som f.eks. Mortal Kombat. Men skulle man ikke være interesseret i en alt for brutal oplevelse, kan man tone det ned i Indstillingerne.

STORY:
Spillet åbner med en cutscene som straks sætter viben for hvordan Invincible verdenen er. For nye spillere er det en god introduktion, og for fans af serien, vil man se hvordan spillet respekterer og lægger sig tæt op af stilen fra serien

Story mode bringer dig ind i en original historie som er lavet kun til spillet og ikke giver spoilers for serien, men har man ikke set den, vil man måske blive halv forvirret over nogle af karakterernes interaktion med hinanden. Her har mange af skuespillerne fra serien lagt deres egne stemmer til deres karakterer igen. Dog med nogle undtagelser, bl.a. Steven Yeun som lægger stemme til Mark/Invincible er ikke her, så de har fundet en anden, som lyder relativt ens. Ikke noget jeg lagde meget mærke til. Men i det mindste har de J.K Simmons som Omni-Man med.

Historien spilder ikke din tid. Her får vi en solid grund til hvorfor alle kæmper mod hinanden og kaster dig i gang. Hertil er der rigtig flotte Mellemsekvenser som passer meget godt med Invincible’s art-style. Du møder også en ny heltinde, “Ella Mental”. Hendes kræfter er at hun kan kontrollere…well ja som navnet hentyder, elementerne, altså Jord, Ild, Luft og Vand. Hun eksisterer ikke i selve serien, men er lavet til dette spil. Heldigvis føles hun ikke malplaceret og passer fint ind. Historien bryder ikke ind i nogle vilde emner med sin fortælling, men for Invincible passer det okay ind.

Og når vi taler om at gennemføre historien – må jeg dog fortælle at, den er desværre ret kort og slutter også, på lidt en cliffhanger. Selve serie joken med Invincible’s title card, sker næsten halvvejs inde i kampagnen, hvor man ville tro der stadig er langt endnu. Jeg klarede den på 1t og 30m. på den almindelige sværhedsgrad. Men sad jeg ikke fanget i et par af kampene, kunne man nok gøre det på 1t eller mindre. Der er flere sværhedsgrader at vælge mellem, så man kan vælge hvor stor en udfordring man ønsker. Men har du gennemført Historien én gang, kan jeg ikke se hvorfor man skulle gøre det igen udover af låse op for flere ting som skins, online banner og badges.

ARCADE:
Dog som en ekstra ting er der en ‘Arcade Mode’. Her vælger du dit team, derefter går du i kamp mod flere grupper og prøver at nå så langt som muligt. Her kan du både vælge sværhedsgrad og hvor mange hold du vil op imod, og du vil kunne teste dine evner og se hvor høj en score du kan få. Efter du har klaret hele rækken af modstandere, kommer der nogle animations slide-show’s med stemmer fra karaktererne, som giver noget karakter dialog. Det er noget, man har set i andre kampspil, og derfor ikke er så spændende en side ting. Det tilføjer ikke til hovedhistorien i kampagnen, så for hvad det er, så har vi en fin men ikke ellers en banebrydende ‘Arcade Mode’.

ONLINE:
Den sande kerne i alle kampspil, er selvfølgelig at kæmpe mod andre online i rank, casual eller private. Her bliver man virkelig sat på prøve, for som jeg sagde før, var det simpelt at lære men svært at mestre. I teorien skulle det bringe balance mellem spillere. Men her vil fans af kampspil ofte bare kunne tage deres evner fra andre kampspil, som du så møder her.

Folk der kan komboerne, er nådesløse og tildeles kan føles uretfærdigt at spille mod. Du kan og vil blive fanget i hvad der føles som en evig sekvens af rå tæsk. Men dette er jeg ikke sur over, fordi det er meget naturligt i online kampspil, at møde folk som har brugt tid i træningsmode til at lære komboerne. Man kan som sagt lære og dygtiggøre sig med timing på hvornår man skal slå og counter sin modstander. og derved gøre det til en duel frem og tilbage, Selvom at jeg i starten ikke følte min team assist/block hjalp.

Jeg havde ikke nogen problemer med at finde kampe online, men selv med rollback net-coding, følte jeg stadig lag nogle få gange. Dog blev jeg aldrig sparket ud af en kamp, med mindre modstanderen forlod.

KRITIK:
Men hvad er der ellers, man kan opleve i spillet?…tja…faktisk ikke andet. Udover en relativ kort storymode der ikke føles færdig, En standard ‘Arcade Mode’, kunne kæmpe lokal eller online og træning-mode. er der desværre ikke andet at begive sig i spillet. Der er kun mulighed for “ekstra”, hvor du kan se dine oplåste samleobjekter, og replays fra gemte kampe. Der er ikke nogen ‘King of the Hill’ til online eller endless kamp mode. Spillet er godt, men for et kampspil som koster omkring 370 kr. – ønskede jeg bare lidt mere indhold.

ENDELIGE VURDERING:
Spillet er udmærket sjovt og har et solidt kampsystem, som jeg klart kan se en udvikling i med flere iterationer, Men det er svært at anbefale fuldt ud, medmindre du VIRKELIG er til kampspil, er stor Invincible-fan, vil spille online, eller accepterer at spillet får tilføjet indhold over tid. Forhåbentlig også til storymoden, hvor jeg forestiller at historien bliver udvidet med karakterer fra showet, der forhåbentlig også kommer til spillet.

Online er det bedste tidspunkt at hoppe ind nu som nye spillere, men det kan stadig være hårdt.
For mere afslappende spillere eller dem, der ønsker mere singleplayer-indhold, kan det være værd at vente på et tilbud eller indtil mere indhold bliver tilføjet.

Alt i alt er Invincible VS et fint start på en måske ny kampspil-serie. Men jeg håbede bare på mere fra min story, og flere spændende modes at kunne udforske. Jeg spillede på PS5 i “Season 0” og det føles mere som early access, der performativt spillede udmærket, men der er plads til mere. Forhåbentlig kommer der mere i de kommende sæsoner. Men for hvad jeg spillede, ønskede jeg bare mere. Derfor vil jeg give “Invincible VS” et respektable 3/6 pixel hjerter.

TitelInvincible VS
Udvikler/UdgiverQuarter Up/Skybound Games
PlatformPS5, Xbox Series, PC
AnmelderSimon Notlev

Læs også