Indtryk | Tre Bandai Namco spil

I sidste måned besøgte jeg Bandai Namcos europæiske kontor i Lyon, Frankrig. Her fik jeg æren af at prøve tre af deres kommende spil, som vi kan se frem til i 2027.

Desværre fik jeg ikke voldsomt meget tid med hvert enkelt spil, så derfor har jeg valgt at samle mine indtryk i én artikel.

Gundam: Rogue Orbit

Vi starter med det spil, jeg brugte mindst tid på: Gundam: Rogue Orbit.

Vi fik lov til at prøve det samme build, som blev vist frem på Gamescom, dog med en ekstra bane i et ørkenområde. Der var tre forskellige mechs at vælge imellem, som hver især havde deres egne våbenspecialer. Bandai Namco fortalte, at det vil være muligt at tilpasse sin egen Gundam-mech i det fulde spil. Der vil også være forskellige skins, som blandt andet kan få din mech til at ligne nogle af de klassiske Gundams fra de ældre anime-serier. De fortalte også, at der er tale om et helt nyt kapitel i Gundam-sagaen, så alle kan hoppe med om bord uden at kende til serien eller universet på forhånd.

Selve spillet virkede dog som et ret simpelt actionspil, hvor du modtager en mission, bliver sendt ud til et område, du skal udforske, og derefter tæver alt, hvad der kommer i vejen for dig. Det mindede mig meget om det seneste Armored Core-spil, bare med større fokus på nærkampsvåben.

Præmissen er dog den samme: Du bliver sendt ud på forskellige opgaver fra din hjemmebase. Jeg nød især at bruge den mech, der var udstyret med et sværd, som kortvarigt kunne forvandles til en pisk. Det gjorde banen ret nem, da jeg kunne holde afstand og svinge pisken løs, uden at fjenderne kunne komme tæt på mig.

De to andre mechs var udstyret med henholdsvis en lanse og et almindeligt sværd, men de var ikke nær så spændende at spille med. Deres mindre superangreb, som ladede op på samme måde som i Overwatch og andre hero shooters, gav mig ikke rigtig følelsen af at være stærkere eller mere overlegen. Det føltes snarere, som om jeg bare spammede angreb og overdrev bevægelserne.

Jeg glæder mig til at se mere til spillet, når det udkommer i marts 2027. Jeg vil især gerne se, hvor meget man kan tilpasse sin mech, og om der findes endnu federe våben end sværdpisken.

Ondeh Ondeh – Kaya’s Tasty Tale

Det andet spil, jeg prøvede, var det eventyrlige Ondeh Ondeh – Kaya’s Tasty Tale.

Der er tale om en rytmebaseret platformer, der fortælles som en børnebog. Spillet er inspireret af sydøstasiatisk mad og kultur og udvikles af det lille indie-studie Metronomik fra Malaysia. Man spiller som worldbuilderen Kaya, der i min demo skulle ud på sit første eventyr, sendt af sted af sine store, guddommelige forældre.

I demoen skulle jeg hjælpe med at samle får ind og bevæge mig gennem nogle grotter for at finde de sidste får, der var løbet væk. Her fik jeg også indblik i spillets kampsystem, som er rytmebaseret. Du skal ganske enkelt ramme fjenderne i takt med musikken, og rytmen er meget nem at følge. Nogle af spillets gåder er også rytmebaserede. Her kan fårene eksempelvis bræge i forskellige rytmer, som kan aktivere platforme og andre mekanismer.

Spillet er uden tvivl meget simpelt og tydeligt rettet mod børn. Som nævnt tidligere minder det meget om en børnebog, og alle karakterernes dialog bliver fremført, som om nogen læser en godnathistorie højt. Derfor ærgrer det mig, at spillet nok aldrig bliver oversat til dansk. Det giver SÅ meget mening at gøre spillet tilgængeligt på dansk, når målgruppen er børn på 6-7 år, som stadig er ved at lære engelsk. De skal selvfølgelig også have mulighed for at følge med i historien.

Når det er sagt, er det nok heller ikke et spil, som de ældre spillere vil få særlig meget ud af. Da jeg nåede frem til bossen, som var den stygge ulv, der troede, at et af fårene var hendes egen unge, mindede stemmeskuespillet om den måde, ens mor kunne læse Rødhætte højt på, da man var lille.

Ondeh Ondeh – Kaya’s Tasty Tale sigter efter at udkomme på et tidspunkt i 2027.

Dragon Ball Xenoverse 3

Hovedattraktionen på programmet var Dragon Ball Xenoverse 3, det tredje spil i RPG-serien baseret på Akira Toriyamas værk.

I dette spil befinder vi os i age 1000, hvor vi skal tage på missioner i grupper med op til tre venner. Her spiller du som din helt egen figur, hvis evner kan sammensættes på mange forskellige måder. Vi kunne frit tilpasse figurens evner og vælge, hvilke angreb vi ville bruge, og hvilken figur vi ville tilkalde for at få hjælp. Der var også mulighed for at forvandle sig til en af de velkendte karakterer eller få et power-up i form af eksempelvis Super Saiyan eller Super Namekian.

Kampene var ret sjove, og missionerne var ligetil. Vi blev hurtigt enige om at dele os op for at tage os af de forskellige fjender, hvorefter vi kunne spamme angreb og undvige, mens vores superangreb ladede op. Det virker, som om der er kommet meget større fokus på drop-in/drop-out-gameplay, hvilket gør oplevelsen mere ligetil og overskuelig end i de tidligere spil.

Jeg kan dog ikke sige meget mere end, at det uden tvivl var turens højdepunkt. Det var både sjovt og fedt at eksperimentere med de forskellige angreb og finde ud af, hvilke der fungerede bedst med min figur og mit build. Det eneste, jeg ikke brød mig om, var kameraet. Det sad ofte fast, når man kom for tæt på en væg, og så skulle man kæmpe for at komme fri, mens fjenden bare kunne blive ved med at tæske løs på en.

Dragon Ball Xenoverse 3 sigter efter en udgivelse i 2027.