Anmeldelse | Splatoon Raiders

Splat-tastisk overraskelse

Som den nogenlunde Splatoon-veteran, jeg vil kalde mig selv, blev jeg noget så overrasket, da jeg tilbage i 2025 så, at Nintendo havde annonceret deres næste farverige spil med de skøre, menneskelignende blæksprutte-hybrider. Denne gang var det dog ikke den klassiske 4v4 PvP, hvor du skal dække banen med dit holds farve, vi skulle tilbage til. I stedet fik vi franchisens første spin-off-titel, Splatoon Raiders, som er et action-RPG struktureret som en blanding af PvE looter-shooter og horde-shooter med fokus på en singleplayer-oplevelse fyldt med skattejagt, niveauprogression og loot-grinding.

Som en person, der aldrig har været den største fan af deres 4v4 PvP-gamemode, som i det hele taget er franchisens primære fokus, har jeg altid været mere til deres singleplayer-story modes. Da jeg var knægt, havde jeg især svært ved motion controls, og derfor blev PvP hurtigt en lidt stressende oplevelse. Når man både har tre teammates, der regner med én, og fire modstandere, som utallige gange får ram på én, fordi man ikke helt har styr på sine controls, så holdt jeg mig hellere til story mode.

(Side note: En ting, jeg dog har lært som voksen, er, at jeg faktisk altid har kunnet slå motion controls fra i spillet – hvilket jeg selvfølgelig også kunne i det nye spil. Tak, Michael!)

Som tilhænger af Splatoons singleplayer-story modes gennem årene bragte afsløringen af Splatoon Raiders derfor et kæmpe smil frem på mit ansigt. Endelig havde jeg fået et Splatoon-spil, hvor jeg kunne tage mig god tid til at udforske og følge med i universet uden stressen fra PvP.

Hvordan starter det?

Spillet tager udgangspunkt i tiden efter konklusionen på Splatoon 3s Story Mode. Idolgruppen Deep Cut, som består af Octolingen Shiver, Inklingen Frye og djævlerokken Big Man, har inviteret dig, (også kendt som Mekanikeren,) med på en mission til “Spirhalite Islands”. Gruppen har fundet et kort over området i en kælder og vil nu undersøge de mystiske rygter, der går om øerne.

På vej mod øerne bliver gruppen dog afbrudt af en kæmpe lysende gul stråle, der pludselig bliver skudt op i luften. Kort efter bliver alt omkring dem trukket mod strålen, hvilket resulterer i, at gruppen styrter ned i det ukendte område. Derefter går alt sort.

Gruppen vågner op på en strand, mens du stadig ligger bevidstløs og de derfor ikke aner, hvad de skal stille op. Vi får derefter et lille tidsspring på en måned, hvor du netop har færdiggjort den base, som kommer til at fungere som gruppens hjem og base gennem resten af spillet. Og det er her spillet begynder.

Anmelder side-note: Alle øerne på kortet er faktisk anagrammer for forskellige former for mad, mens områderne på de enkelte øer er navne, der er stavet forkert inden for den madkategori, som øer ellers er opkaldt efter.

Som eksempel kan jeg nævne en af de øer, du besøger, som hedder “Zapiz Island”. Navnet er et anagram for “Pizza”, og på øen finder du blandt andet områderne “Pipyoni Cliffs”, som er en skæv version af “Pepperoni Cliffs”, og “Sheeyz Den”, som er “Cheese Den”

Gameplay: Massere af udforske 

I løbet af spillet har du mulighed for at rejse mellem de forskellige øer og klare forskellige typer raids, som hver især giver dig forskellige rewards alt efter, hvilken type raid du vælger.

Treasure Hunts er de mest normale raids i spillet. Her hopper du ind på en bane fyldt med horder af Salmonids, som beskytter de tre Spirhalite-krystalklumper, du skal bore dig igennem for at gennemføre banen.

Huge Crystals er en sværere version, hvor du først skal besejre et bestemt antal Salmonids for at samle deres Power Eggs. Dem bruger du derefter til at bore dig igennem den store krystal.

Salmonid Dens er en form for undergrundsraid, hvor du skal kæmpe dig gennem bølger af fjender og samle deres Power Eggs, inden timeren løber ud. Her bliver du belønnet med en Spirhalite Gem, hver gang du gennemfører et raid, som kan bruges til at opgradere din base og dine våben til nye niveauer.

Og selvfølgelig rosinen i pølseenden, og min personlige favorit blandt raid-typerne, Buried Ruins.

Her skal du endnu en gang bekæmpe bølger af Salmonids og samle deres Power Eggs, inden tiden løber ud. Det skal du gøre tre gange, hvor du tredje og sidste gang bliver mødt af en “Seasoned Salmonid”. Det er en stærkere version af en af de almindelige Salmonids, du allerede har mødt tidligere.

Når du har gennemført raidet, bliver du belønnet med et af tre forskellige Salmonid-relikvier, som hver især korresponderer med en af de tre typer tanks, du kan have udstyret under dine raids.

En af de fedeste ting, som jeg ikke synes, man ser særlig ofte længere, er, når spil belønner dig direkte for de præstationer, du klarer undervejs. I Splatoon Raiders betyder det blandt andet, at du kan låse op for nye outfits, som du kan klæde din karakter i og give dem endnu mere personlighed.

Tøjsystemet fungerer dog ikke helt som i de tidligere spil, hvor hvert stykke tøj kunne give små boosts til dine stats eller passive evner, som hjalp dig undervejs. Her handler det i stedet primært om at kunne sætte din karakter op, præcis som du gerne vil have dem til at se ud.

Og ja, du kan sagtens ende med at bruge utallige timer ligesom jeg, bare på at få din karakter til både at se godt ud med tøj og hår, samtidig med at de fungerer ordentligt ude på banen, når du skal kæmpe dig gennem de mange raids.

For du skal nemlig ikke bare vælge dit outfit. Du skal også vælge mellem et arsenal af 11 forskellige våbentyper, som hver især har deres egne mekanikker. Nogle er designet til nærkamp, mens andre fungerer bedre på afstand. Hver våbentype har desuden flere varianter, og hver variant kommer med omkring tre til fire forskellige våben.

Oven i det skal du vælge én af tre forskellige typer tanks: Speed Tank, Power Tank eller Tactical Tank. Hver tank har sine egne egenskaber og kan opgraderes med nye evner til din karakter, når du har samlet nok Power Eggs.

Du kan også have to gadgets udstyret på din karakter, alt efter hvilken tank du har valgt. Og bare for at gøre det hele lidt mere omfattende, har hver tank fem forskellige gadgets at vælge imellem. Dine gadgets kan yderligere opgraderes ved hjælp af gadget dele, som du finder i kasser rundt omkring på banerne under dine raids.

Relic Powers er også en del af systemet. Når du er ude på Treasure Hunt-raids og hiver de forskellige Salmonid-relikvier hjem, kan du bruge dem til at booste din karakter yderligere. Nogle giver direkte stat-boosts, mens andre eksempelvis kan reducere ventetider eller dit blækforbrug. Der findes også Relic Powers, som kun kan bruges sammen med bestemte tanks.

Sidst, men bestemt ikke mindst, har vi din Bot Buddy.

Din Bot Explorer, som du finder kort efter den første bane, følger dig rundt under dine eventyr. Den bliver styret af et af de tre medlemmer fra Deep Cut, som hver især har deres egen ultimate-evne, der kan rydde store mængder fjender af vejen.

Bot Explorer kan desuden hjælpe dig med at skyde fjender og bruges til at bore sig gennem Spirhalite-krystaller. Det bliver derfor hurtigt en ret vigtig del af dit setup, når du begynder at få styr på alle de forskellige systemer.

Alt det her lyder måske meget overvældende til at starte med, og jeg skal være helt ærlig og sige, at det var jeg også. Men heldigvis er Splatoon Raiders ret barmhjertige, når det kommer til at introducere de mange forskellige mekanikker.

Spillet lader dig langsomt låse de enkelte mekanikker op, efterhånden som du kommer længere. Jo mere du spiller, desto mere naturligt bliver det også at holde styr på, hvad de forskellige våben, tanks, gadgets og Relic Powers faktisk gør.

Og det er nok en af spillets største styrker: Det kaster en masse mekanikker efter dig, men det forventer ikke, at du skal forstå dem alle sammen på én gang.

Splatfest uden hele regnbuen

En af de sidste ting, jeg vil komme ind på, og nok også den eneste reelle negative ting, jeg kan finde ved spillet, er farveudvalget. For selvom Splatoon netop er kendt for at være en utrolig farverig franchise, er Splatoon Raiders faktisk ikke helt så farverigt, som man måske skulle gå og tro.

Jeg kan dog godt forstå, hvorfor de har valgt at gøre det på den måde.

Din karakter er nemlig begrænset til farver fra det grønne spektrum og hele vejen over til magenta/lilla. Det betyder, at du ikke har mulighed for at spille med de røde, orange eller gule farver. Og når man tager i betragtning, at den farve, Salmonids altid skyder og kaster med, er en form for brækgul, fiskeolie-agtig farve, giver det faktisk ret god mening.

Hvis din karakter også skal kunne bruge de samme farver, ville det hurtigt kunne blive svært at se forskel på dig og fjendernes angreb. Især når der sker rigtigt meget på skærmen på én gang.

Der er dog et mindre fix på problemet, hvis du ikke er den største fan af den farve, Salmonids bruger. Inde under spillets Color Lock-indstillinger kan du vælge mellem to forskellige presets.

Du kan enten vælge blå for spillet og orange for Salmonids, hvilket sjovt nok også er farverne på coveret til det første Splatoon spil, eller du kan vælge det andet preset, hvor spilleren får lilla og Salmonids får gul. Det passer endnu en gang meget godt sammen med farverne fra coveret til Splatoon 3.

Dette er bestemt ikke en kritik, der er alvorlig nok til, at jeg ville ændre min endelige bedømmelse af spillet. Men det er stadig værd at være opmærksom på, hvis du går ind i Splatoon Raiders med forventningerne om den samme farveeksplosion, som serien normalt er kendt for.

Konklusion

Splatoon Raiders er et utroligt sjovt action-RPG, der formår at holde tingene friske hele vejen gennem hele kampagnen. De nye kræfter er rigtig sjove at bruge, især når du begynder at låse op for opgraderinger og kan eksperimentere med forskellige kombinationer. Kampene kan også blive overraskende vanskelige, hvilket gør det vigtigt at tænke over dit loadout i stedet for bare at rushe gennem banerne.

Noget af det, der imponerer mig mest, er dog spillets pacing. Jeg fik konstant noget nyt at lege med, men det føltes aldrig som om, jeg skulle grinde de forskellige baner bare for at grinde. Der var altid en grund til at fortsætte, og det gjorde, at jeg sjældent følte, at spillet spildte min tid.

Efter mere end 20 timer føler jeg stadig, at der er masser tilbage at udforske. Splatoon Raiders er uden tvivl et af de hyggeligste Splatoon spil, jeg længe har haft fornøjelsen af at spille, og samtidig et af de bedste spil, jeg har spillet på Nintendo Switch 2.

Titel	Splatoon Raiders
Udvikler/Udgiver	Nintendo EPD/Nintendo
Platform	Switch 2
Anmelder	Nilleren