|

Skal vi se Saudi-Arabien som en seriøs spiller?

Thomas Bense

Foto: TV2 Play/ GO’ Morgen Danmark

Efteråret er over os, og for millioner af gamere verden over betyder det én fasttømret tradition: lanceringen af årets største virtuelle fodboldfest, EA Sports FC 27. Men denne gang er kulissen en helt anden end normalt.

Udgivelsen markerer den første store milepæl, siden handlen til svimlende 55 milliarder dollars faldt endeligt på plads, og Saudi-Arabiens statslige investeringsfond (PIF) overtog det reelle ejerskab af Electronic Arts.

I kommentarsporene på de sociale medier og i spilfora har reaktionen været markant. Opfordringer til boykot, vrede over regimets værdier og anklager om kynisk sportswashing har fyldt debatten. Da vi vendte emnet i Go’morgen Danmark, faldt snakken netop på dette: Skal man som forbruger vende ryggen til spillet i protest?

Mit eget umiddelbare svar på, om det kommer til at koste mærkbart på salgstallene: Næ, det tror jeg ærlig talt ikke.

Når virkeligheden rammer, peger historien på det modsatte af store boykotsucceser. Vanens magt er enorm, trangen til at spille weekendens turnering med vennerne vejer tungt, og lysten til at få sit årlige fodboldfix trumfer som regel de geopolitiske skrupler, så snart konsollen tænder.

Paraderne op …og et mere nuanceret blik

Jeg mærker det udmærket selv. Mine egne parader ryger instinktivt op, når en autoritær oliestat overtager en af Vestens mest indflydelsesrige kulturplatforme. Bekymringen for ytringsfriheden, selvcensur og tabet af kreativ frihed er reel.

Men billedet rummer en anden dimension, som vi i Vesten let overser, hvis vi udelukkende betragter det gennem en prisme af sportswashing og PR-kampagner.

For Saudi-Arabien er gaming ikke blot et tilfældigt trofæ eller et greenwashing-projekt. Som led i kronprins Mohammed bin Salmans Vision 2030 satser landet massivt på at gøre sig uafhængig af olien. Gennem investeringsselskaber som Savvy Games Group har styret afsat over 38 milliarder dollars til opkøb af mobilgiganter som Scopely (kendt for Monopoly Go!) og esport-arrangører som ESL Faceit, alt imens Esports World Cup i Riyadh er blevet en fast bestanddel af kalenderen.

Hertil kommer en helt fundamental demografisk virkelighed: Cirka to tredjedele af den saudiske befolkning er under 35 år, og over 67 procent betegner sig selv som aktive spillere. For styret handler investeringerne derfor i lige så høj grad om indenrigspolitik. Det handler om at eje, forme og levere den digitale underholdningsinfrastruktur, som deres egen unge generation lever og ånder for.

Hvad sker der med den kreative frihed?

Mens et fodboldspil som EA Sports FC overvejende handler om licenser, grafikmotorer og boldfysik, bliver det sande lakmuspapir for opkøbet de titler, hvor samfundsværdier spiller en direkte rolle.

Her tænker jeg i særdeleshed på en franchise som The Sims. I årtier har The Sims været et globalt fyrtårn for personlig identitetsdannelse, mangfoldighed og åbenhed over for køn, seksualitet og alternative livsstile – værdier, der står i skarp kontrast til den officielle lovgivning og samfundsorden i Riyadh. Selvom spillets udviklere hos Maxis har garanteret, at de kreative værdier forbliver uændrede under det nye ejerskab, bliver det afgørende at følge, om fremtidige udgivelser i praksis bevarer deres progressive kant, eller om der sniger sig en usynlig selvcensur ind for ikke at støde de nye ejere.

Forbrugerens svære skillelinje

Som gamere og forbrugere står vi i et klassisk moderne dilemma: Kan og bør man adskille kunst og underholdning fra de kapitalkræfter, der finansierer det?

For mange vil svaret være et pragmatisk ja; spillet er et frirum med vennerne, ikke en politisk stemmeseddel. For andre er grænsen nået, når underholdningskronerne lander i statskassen hos et regime, man ikke kan sympatisere med.

Udviklingen kan ikke rulles tilbage: Saudi-Arabien er ikke længere bare tilskuere eller sponsorer i kulissen; de er blevet udgiverne og ejerne af vores digitale fællesskaber. Hvordan vi som spillere navigerer i den virkelighed, er en af gamingverdenens vigtigste etiske samtaler i disse år.

Baggrund og kilder:

Læs også