Hvem sikrer den objektive stemme i Spil Danmark

Foto: Pixel.tv

Gamereactor har meldt ud, at de lukker deres danske redaktion. Hvad der helt præcist skal ske fremadrettet, er endnu ikke meldt officielt ud, men signalet er ikke til at tage fejl af: Det er et kæmpe tab for gaming-Danmark og et klokkeklart symptom på et økosystem, der ganske enkelt ikke fungerer, som det burde.

For hvad er det egentlig for et medielandskab, vi er med hastige skridt på vej imod?

Hvis de uafhængige nichemedier forsvinder, overlader vi hele scenen til producenternes egne PR-maskiner, til algoritmer og til betalte sponsorater. Vi overlader mediebilledet til influencere, hvis forretningsmodel i sagens natur ofte er baseret på at skabe god stemning omkring de produkter, de har modtaget penge for at vise frem.

Misforstå mig ikke: Dygtige content creators og influencere har absolut deres berettigelse i underholdningsbilledet. Men de er ikke, og foregiver sjældent at være, uafhængig forbrugeroplysning eller kritisk journalistik.

Hvor skal forældrene gå hen?

Spilmediet er for længst vokset ud af drengeværelset. Det er i dag verdens største underholdningsbranche, og det fylder enormt meget i hverdagen hos børn, unge og børnefamilier. Netop derfor er behovet for en uafhængig platform større end nogensinde.

Forældre står i dag over for svære spørgsmål:

• Hvilke spil er reelt egnede til mit barn – uanset hvad PEGI-mærket eller TikTok-trenden dikterer?
• Hvilke spil gemmer på aggressive mikrotransaktioner og predatory monetarisering?
• Hvordan balancerer man en sund skærmkultur i familien uden at ty til panik eller løftede pegefingre?

Vi vil gerne være det sted, hvor man som forælder eller nysgerrig bruger kan søge hen for at få et nøgternt, passioneret og objektivt perspektiv på spilvaner, tech og gaming. Et sted, der hverken dømmer kulturen eller forsøger at sælge dig det nyeste skin i spillet mod betaling fra en udgiver.

Det blinde punkt i mediestøtten

For at kunne levere uafhængig, kritisk journalistik kræver det et økonomisk fundament. Og netop her stirrer vi direkte ind i en besynderlig dobbeltmoral i det danske kultur- og mediestøttesystem.

I dag anerkender og understøtter mediestøtteordningerne en lang række special- og nichemedier, der dækker klassiske kulturfelter som litteratur, teater, film, kunst, musik og traditionel forbrugerteknologi. Men når det kommer til spilmediet, vor tids suverænt største, mest indflydelsesrige og hurtigst voksende kulturform blandt børn og unge, mødes vi af et komplet institutionelt mørke.

Vi har gennem årene ansøgt om mediestøtte af et par omgange, og forsøgt at argumentere over for myndighederne i håbet om, at slå hul igennem. Begge gange har svaret været et afslag. Begrundelserne har været på baggrund af for lidt politisk og samfundsrelevant indhold … jer der følger med vil vide, at vi har fokus på netop den slags i vores formidling, og at det nok også har fået endnu mere opmærksomhed, da det med tiden er blevet mere relevant. Vores indhold kommer også ud som video, podcast, sociale medier, da det der vi også kan fange den yngre del af vores publikum, man bliver primært bedømt ud fra om man laver artikler og skrevet indhold, hvilket vi som regel gør her på hjemmesiden

Samtidig ser vi det paradoks, at staten med rette investerer millioner i udviklingen af nye danske computerspil via offentlige spilpuljer – et fantastisk og nødvendigt tiltag for talentmassen, den digitale innovation og dansk eksport. Men systemet glemmer fuldstændig den kritiske formidling, den uafhængige forbrugeroplysning og den kulturpolitiske debat, der skal binde det hele sammen for offentligheden.

I min optik er det et problem. Vi befinder os i et mediebillede, hvor informationen om spil og digitale universer i overvældende grad overlades til betalte influencere, kommercielle content creators og tech-giganternes egne marketingmaskiner.

Hvorfor betragtes en anmeldelse af en teaterforestilling eller en ny musikudgivelse som mere samfundsbevarende og støtteværdig end en faglig, kritisk dækning af digitale medier, børns skærmvaner og spilindustriens algoritmer?

De fleste, der følgerfast med, den hårde kerne, er nok godt klar over, at Pixel.tv gang på gang fungerer som den faglige fødekæde for de etablerede nationale medier. Når Danmarks Radio, TV 2 eller landets dagblade skal dække en principiel sag om spilafhængighed, mikrotransaktioner, E-sport eller tech-regulering, tager historien ofte sit udgangspunkt i en artikel gravet frem her på sitet, eller de ringer til vores redaktion for at få en uafhængig stemme i studiet.

Er det fordi gaming på Christiansborg stadig betragtes som et useriøst legetøjsfænomen frem for en central kultursøjle?

Er branchen for ung til, at systemet forstår den? Eller er kriterierne bare frosset fast i en tid, hvor avispapir var den eneste anerkendte form for oplysning?

Jeg vil gå så vidt som til at påstå, at uafhængig oplysning om spilverdenen i dag er mere samfundsrelevant end den klassiske dækning af film og musik. Spilmediet er interaktivt, grænseløst og fyldt med etiske gråzoner, lige fra aggressive fastholdelsesmekanismer og kasinolignende loot boxes til ureguleret handel med spilvaluta og spørgsmålet om god kontra dårlig skærmtid.

Netop fordi feltet er ungt og i konstant teknologisk forandring, vrimler det med kommercielle aktører, der udnytter smuthullerne i lovgivningen.

Hvis staten ikke støtter de uafhængige stemmer, der holder branchen i ørerne og ruster forældre og unge til at navigere kritisk i det digitale univers, overlader vi hele den digitale generation til markedets frie kræfter. Det er hverken fremsynet eller værdigt for et moderne kulturlandskab.

“Nichemedierne dækker os jo gratis alligevel”

Samtidig har vi en udgiverbranche, der ofte kigger den anden vej. De fleste internationale udgivere har for længst lukket deres lokale danske kontorer. Både de og de få tilbageværende aktører lægger i stigende grad markedsføringsbudgetterne i busreklamer og betalte influencer-kampagner, ofte ud fra den kyniske logik: ”Jamen, nichemedierne dækker os jo gratis alligevel.”

Ja, lige indtil vi ikke gør det mere.

Jeg kan garantere jer for, at pressemeddelelserne stadig tikker ind i indbakken i en lind strøm med rykkere om: ”Hvorfor har I ikke dækket vores lancering endnu?” Fordi man forventer, at vi står til rådighed som et gratis PR-organ.

Det er netop denne virkelighed, der tvinger os, der er tilbage, til konstant at være hyper-kreative. Vi skal opfinde nye formater og finde de kommercielle samarbejdspartnere, der rent faktisk forstår økosystemet og værdsætter et loyalt, passioneret og engageret publikum dem er jeg dybt taknemmelig for og det tror jeg også vores publikum er! Uden jer var der slukket for skærmen for længst.

Plads til den ærlige mening

En stor tak og dyb respekt til holdet bag Gamereactor for årtiers dedikeret indsats for dansk gaming. Deres situation bør være et wake-up call for både politikere, kulturordførere og branchen selv.

I min optik er der brug for stemmer, der tør sige deres ærlige mening på godt og ondt.

Som gamere og nørder er vi for det meste begejstrede, fordi vi elsker mediet. Men begejstringen er kun noget værd for jer læsere og seere, hvis I ved, at vi også tør sige det højt, når et spil er makværk, eller når en forretningsmodel er decideret rådden.

I og med at jeg, som her, igen-igen siger min uforbeholdne mening, risikerer jeg muligvis at træde et par udgivere eller bureauer over tæerne.

Men hvis vi ikke må råbe op om det her, hvem skal så?

… Og så går jeg i øvrigt ud fra, at de fleste i branchen trods alt er kloge nok til at vide, hvad vi bidrager med: At vi dagligt fortæller om deres produkter, skaber reel hype og vigtigst af alt udbreder viden og respekt omkring hele spilkulturen.