Anmeldelse | Spider-Man: Brand New Day
A New Spin
Avengers: Doomsday får dansk premiere den 16. december 2026, og den 17. december 2027 rammer den mindst lige så bombastiske Avengers: Secret Wars de danske biografer. Marvel-bossen Kevin Feige har i den forbindelse gjort klart, at der IKKE kommer nogen Marvel film imellem de to datoer.
Og hvorfor nævner jeg så det?
Fordi det desværre er ret tydeligt, at selv en Marvel-stjerne som Spider-Man, der først dukkede op i de amerikanske bladkiosker i august 1962, i sidste ende bare er én brik i det store Marvel-spil. Og selv om der er rigtig meget godt at sige om Peter Parkers seneste soloeventyr, er det alligevel svært ikke at se, hvor meget der KUNNE have været.
Spinning the story
Der er gået fire år siden begivenhederne i No Way Home, og Peter er nu ved at være den fuldvoksne Spider-Man, som må klare sig helt alene, efter frivilligt at have slettet sig selv fra livet og fra minderne hos dem, han elsker. Som superskurkbekæmper i et New York, der ikke længere kender hans navn, har han kastet sig fuldstændigt over at beskytte sin by, men i takt med at kravene til ham — og virkeligheden omkring ham — vokser, sætter presset gang i en overraskende muterende fysisk udvikling, der nu truer hans eksistens. Samtidig peger et mærkeligt nyt overnaturligt mønster af forbrydelser frem mod en af de mest magtfulde trusler, han nogensinde har stået overfor. Så hvad gør Peter Parker nu?
Da Marvel i 2021 gav stafetten videre til Destin Daniel Cretton med hans bombastiske Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings, virker det helt naturligt, at han også får lov at prøve kræfter med Spider-Man. Og langt hen ad vejen lykkes det faktisk rigtig godt.
RENDYRKET Spider-Man
Der er tegneseriemagi især i flyve- og kampscenerne, som peger på en mere formfuldendt film. Her KUNNE vi have stået med den bedste Spider-Man-film. Mange steder er det nemlig en RENDYRKET Spider-Man-film, og indimellem endda episk i sin størrelse.
Faktisk er de første 20 minutter den ultimative tegneserie-Spidey og gør for Spider-Man, hvad de første 20 minutter af Matt Reeves’ The Batman gjorde for Batman. Ikke dårligt.
Og at sætte Spider-Man sammen med The Punisher(Jon Bernthal) er et forfriskende og virkelig vellykket match. Bernthal og Holland har stærk kemi, og den indviklede netsvingende action gør anden akt spændende. Kostumet ser nu også endelig fantastisk ud.
Spider-Man: Brand New Day er også en langt mere intellektuel opfølger end den mere publikumsvenlige No Way Home. Samtidig er det Tom Hollands bedste præstation som Peter Parker og den bedste Spider-Man-film siden Raimis Spider-Man 2.
Cretton er en mere sikker stilist end sin forgænger Jon Watts, selv om ingen af scenerne her når op på niveau med buskampen, han instruerede i Shang-Chi.
Spil for MCU-maskineriet
Ironisk nok ender Spider-Man: Brand New Day dog med at blive det samme gamle spil i MCU-maskineriet, netop da den fik chancen for at gå i dybden med en helts isolation. Parkers historie fortjente at slutte en cirkel med en fuld følelsesmæssig udvikling, ikke at blive brugt som afsæt for den næste franchise.
Dette bidrager desværre lidt en skam med Marvel-maskinen, for filmen spilder en mørkere side af Tom Holland, som virkelig bringer dæmonerne, der hjemsøger Stan Lees ikoniske skabelse, op til overfladen. Resultatet er en følelsesmæssigt moden Spider-Man-film, som vi havde fortjent, men som ender med at blive ofret til Marvels franchise-opbygningsmaskineri.
Der var ikke brug for at bruge hele tredje akt på at bygge en ny franchise op, især når det kunne være håndteret med mere nuance og et langt mere elegant greb.
