Anmeldelse – World of Warcraft: The War Within

Tobias har kigget på den seneste udvidelse af World of Warcraft

For 20 år siden revolutionerede Blizzard spilbranchen, da de udgav World of Warcraft. Spillet blev et verdensomspændende fænomen, og jeg var en af de mange unge teenagere der tryglede deres forældre om et abonnement til spilet.

WoW toppede dens popularitetskurven med deres anden udvidelse Wrath of the Lich King i 2008, og nu har de netop udgivet deres 10. udvidelse, men er det stadig muligt for spilgiganten at forny sig? Og er det værd at hoppe på WoW-vognen igen med The War Within? Alt det og mer’ får du svar på her!

What Sword?! Det er på tide vi finder ud af hvilke konsekvenser Sargeras' sværd har for Azeroth.
What Sword?! Det er på tide vi finder ud af hvilke konsekvenser Sargeras’ sværd har for Azeroth.

Hvad handler The War Within om?

Historien kort fortalt bringer os til Khaz Algar fordi vores allesammens ynglings diamant konge Magni får en åbenbaring om at Azeroth er i fare. Khadgar teleportere derfor den flyvende by Dalaran med os spillere, hovedkarakterne Alleria, Thrall, Magni og Anduin til det nye ø Isle of Dorn. Her bliver vi overrasket af Xal’atah, den mystiske skyggeheks også kaldet “The Harbinger”, og hendes håndlangere, Queen Ansurek og hendes hær af Nerubians. Byen Dalaran bliver destrueret og vi søger hjælp hos indbyggerne på øen; de mekaniske dværge også kaldet “The Earthen”. Efter denne katastrofale start på ekspeditionen bruger vi resten af tiden på at samle allierede i et forsøg på at stoppe Xal’atah og Ansurek.

Xal’atath er den næste store villain i World of Warcraft.

Historien bliver fortalt igennem de nye zoner akkompagnere af fantastiske cinematics og stemme skuespil. Nu har jeg spillet samtlige udvidelser af WoW igennem tiden og der har været utrolig stor forskel på kvaliteten af historien, men jeg må indrømme at denne gang rammer de plet. Historien er utrolig fængende og fortalt over en kort og præcis række af “main quests”. Det er nemlig sådan at om man vil nå det nye max level 80, så er det ikke nok XP bare i “main quest”, man behøver at supplere med “dungeons” og “side quest”, hvilket der, af det sidst nævnte, findes spandevis af.

Anduin spiller en primær rolle i denne udvidelse sammen med den nye halv-elv Faerin Lothar.

Zonerne og den nye spilbare race

En ny expansion byder som sædvanlig på nye zoner at udforske, og som tidligere moderne udvidelser har vi igen 4 nye zoner at udforske, hvoraf 3 af dem er helt under jorden! Som tidligere nævnt starter eventyret i Khaz Algar på ø’en Isle of Dorn. Her møder vi “The Earthen” som er den nyeste race man kan spille som både Horde og Alliance i World of Warcraft. Denne zone vækker minder om klassiske WoW zoner såsom Dun Morogh eller Arathi Highliands, med den forskel at grafikken og detalje graden er har fået et nøk opad.

For første gang kan man spille som en dværg, hvis man spiller for The Horde.

Fra Dornogal flyver vi direkte ned i jorden igennem “The Core Way”, og herfra er resten af zonerne under jorden. Den første zone under jorden er “The Ringing Deeps”, og denne zone er hvad du vil forbinde en underjordisk zone med: store drypsten og stalagmitter, overbegroet områder med svampe, mos og vandfald, store åbne områder med højt til loftet, m.m. Hvis man spillede Dragonflight, så minder denne zone rigtig meget om Zaralek Cavern. Dette er nok den mindst interessante zone af de fire, men heldigvis er den næste zone nok en af de bedste zoner nogensinde.

The Ringing Deeps er indbegrebet af underjordisk zone.

Fra “The Ringing Deeps” flyver vi bare en kort stund før vi befinder os i den næste zone: Hallowfall. Wow. Bare wow. Denne zone er fænomenal. I loftet hænger der en gigantisk crystal, som lyser som solen. Denne crystal kaldes Beledar og den skifter til en mørk-version af sig selv hver tredje time, hvilket giver en illusion af et dag/nat-system selvom man er under jorden. Man glemmer hurtigt at man befinder sig under jorden, hvilket er fantastisk, da det eller hurtigt kan gå hen og blive en smule klaustrofobisk, når man hele tiden er under jorden.

Krystallen Beledar hænger som en sol i loftet i Hallowfall, og en gang imellem skifter den til en mørk version som simulerer dag/nat.

Men vi skal længere ned. Vi skal helt ned i jorden! Den sidste zone er Azj-Kahet, som er hjemzonen for de edderkoppelignende Nerubians. Denne zone er mørk og dyster. Der er spindelvæv alle steder og zonen er overdækket med bygninger med klassisk Nerubian arkitektur. I denne zonen finder vi udvidelsens første raid “Nerub-ar Palace”, hvor vi skal nedkæmpe alle variationer af edderkopper og skyggemonstre samt dronningen af edderkopperne; Ansurek. Men i kulisserne er det i virkeligheden Xal’atah som trækker i trådende og som i virkeligheden står bag alt.

Azj-Kahet er ikke for folk med araknofobi!

Dungeons, Raids og Delves?

Med en ny udvidelse får vi også en række nye dungeons (8) og et nyt raid. De nye dungeons er som vi kender det fra tidligere, med lidt nye tiltag. F.eks. skal man i en af dem skubbe en minevogn igennem en mørk tunnel mens man forsøger at holde et stearinlys i live, da “mørket” og “skyggerne” prøver at dræbe dig. I en anden dungeon flyver man rundt på sine mounts fra et flyvende skip til et andet i et forsøg på at stoppe en invasion af fjender.

Dragonriding eller Skyriding som det nu hedder er en stor komponent i den dungeon som hedder Dawnbreaker.

Raidet foregår i Queens Ansureks palads hvor vi nedkæmper hendes generaler og til sidst dronningen selv. De forskellige “boss fights” her er underholdende og ganske opfindsomme, og er man en garvet WoW spiller (eller MMO spiller generelt) så vil man finde sig godt til rette her. Når det så er sagt, så er det heller ikke overvældende fantastisk her, men derimod et godt start raid for udvidelsen. Derimod er det nu helt muligt at klare både dungeons og raids som en solo spiller. Dungeons kan man spille i follower-mode hvor man enten selv kan styre slagets gang eller man kan læne sig tilbage og lade NPC’erne styre hastigheden. Man kan også opleve selve historien i Raidet som en solo spiller igennem Storymode, hvilket er en super god tilføjelse til dem som gerne vil opleve historien i spillet uden at blive stresset af andre spillere.

Xal’atath the master of puppets.

Udover Raids og Dungeons har vi denne gang en hel ny sølje af endgame content i form af Delves. Disse delves er en slags mini-dungeon som man kan klare helt selv, eller spille med op til 4 andre spillere. I en delve har man en NPC companion som kan udfylde en af de tre roller: Tank, Healer eller DPS. Delves er ganske opfindsomme da den samme delve har mange forskellige temaer. F.eks. er der en hvor man skal spise svampe og derefter hjælpe en flyvende elefant, eller man skal dykke undervand for at redde en masse kobolds.

Delves har været igennem noget af en udvikling bare i de første uger af deres levetid. De startede ud med at være ret svære at klare solo, men ikke umuligt. Fjenderne man kæmpede imod var seriøst farlige og kunne nemt dræbe dig, men hvis man var lidt smart og ikke kæmpede imod for mange fjender på en gang kunne man sagtens klare det, og det var faktisk i denne version jeg bedst kunne lide. Problemet var dog at det overhoved ikke var balanceret, så snart man ikke var solo. Spillede man 2 sammen blev det pludseligt super nemt, men spillede man med 3-4 andre spillere var det pludselig enormt svært. Blizzard prøvede at løse problemet, men gjorde det blot værre for solo-spillere. Efter den første patch var det nærmest umuligt at klare en delve alene, og man var nødsaget til at hive så mange andre spillere med man kunne finde bare for at overleve.

Flere Delves foregår undervand så jeg håber du kan holde vejret længe!

Som det ser ud nu er delves utroligt nemme, selvom man er solo. Fjenderne er ikke specielt farlige, og man klare det nemt alene. Delves er helt klart ment som et svar til alle de spillere som bare ønsker at spille for sig selv, og selvom dette ikke lige er min kop te, så har det helt klar potentiale. Blizzard har allerede sagt at de har planer om at køre Delves videre i fremtidige udvidelser, så det skal være spændende at se hvordan de udvikler ideen.

For enden af en Delve venter der spandevis af skatte!

Professions

The War Within bygger videre på professions som de så ud i Dragonflight. Man kan specialisere sig indenfor mange forskellige nicher i de forskellige professioner ved at investere “knowledge points” som er en slags “talent points”, men for en profession istedet for ens class. Jeg valgte f.eks. at prøve kræfter med Blacksmithing, og jeg ville gerne være en våbensmed. Derfor investerede jeg point i økser og halebarder.

Der er stor kompleksitet at finde i de nye professions.

Hvis man ikke spillede Dragonflight så vil dette system være utroligt overvældende, og det er det måske også selvom du har spillet Dragonflight. Blizzard prøver at genoplive MMO følelsen ved WoW med dette system, da det kræver at man snakker med folk (uhyggeligt) for at finde ud af hvem som kundskaben til at smede lige præcis det våben du vil ha, eller sy den sejeste kappe.

Min fornemmelse er at dette nye profession system skiller vandet; nogen elsker det, andre hader det. Personligt er jeg selv stor fan af det. Det er utroligt sjovt at specialisere sig inden for en niche, og det giver muligheden for at snakke med mange nye mennesker når man spammer de globale tekstkaneler med reklame om ens kunnen. For nye spillere og tilbagevendende spillere som ikke kender dette system er det bådet forvirrende og overvældende, og det er ikke specielt godt forklaret inde i selve spillet. Hvis man vil forstå hvordan det hænger sammen skal man være indstillet på at søge viden uden for spillet på sider som wowhead eller icyveins. Men når det så er sagt så er det heller ikke sværere end det, og jeg har selv fået mange timers sjov ud at forbedre mine professions.

Warbands

Nyder man at spille mere en en karakter så er The War Within en fantastisk udvidelse. Endelig har Blizzard forstået at deres spillere spiller mere hvis de ikke sætter en masse bump i vejen for det. Med det nye Warband system kan man nemlig spille så mange forskellige karaktere man vil uden at gå på kompromis. Nærmest alt er account-bound (eller warbound som Blizzard siger) hvilket betyder man frit kan overfører resurser, våben, guld og alt andet som ikke er “soulbound”. Alt du låser op for på en karakter bliver automatisk løst op for alle de fremtidige karaktere, så du føler dig aldrig bagud selvom du som mig godt kan lide at spille mange forskellige karaktere fremfor bare én.

Lige så snart man logger ind i spillet bliver man introduceret til det nye Warband system på login siden. Nu kan man se sine karaktere stå side om side ved et lejrbål, og listen til højre indeholder nu alle de karaktere du har, selvom de er på forskellige server. Det er nemlig ikke bare de fire karaktere ved lejrbålet som er dit warband, det er samtlige karakter du har på hele din account på hvilket som helst server.

Dit Warband er ikke bare de 4 karaktere man ser på startsiden, det er samtlige karaktere på din konto.

Hero talents

En af de største nye features i The War Within er Hero Talents. I den foregående expansion Dragoflight fik vi en helt ny talent system for hver class. Disse talent trees bestod af 2 træer; et som man deler med sin class og et bare for sit specialization. Der er ikke flere point i disse træer i den nye udvidelse, men istedet har vi ny fået et 3. træ som bygger på en bestemt fantasi i Warcraft universet. F.eks. spiller man en warrior tank vil man vælge protection specialization og her kan man nu vælge at være en Mountain Thane som vi kender det fra Warcraft 3, eller en Colossus.

Som Mountain Thane bliver du en slags Thor der kaster med hammere og nedkalder lyn til at destruere dine fjender. Som en Colossus bliver man en ustoppelig dræbermaskine; ikke nok med at din karakter bliver væsentligt større så kan du også dele nogen alvorlige tæsk ud med den nye ability Demolish.

Hvem husker Mountain Thane hero’en fra Warcraft 3?

Disse Hero Talents er generelt rigtig gode, men der er klart nogen som er mere gennemtænkt end andre. Hvis man f.eks. spiller en Death Knight Tank vil man som Blood specialization kunne vælge imellem Hero Talents: Deathbringer og San’layn. Deathbringer giver der en sej ny ability mens man hidkalder kæmpe store leer til at skære fjenderne midt over. San’layn derimod bygger på en slags vampyr fantasi som går langt tilbage i Warcrafts historie, f.eks. så vi nogle San’layn fjender i Wrath of the Lich King tilbage i 2008. Man skulle tro at San’layn ville være perfekt for blood, men desværre er dette talen tree uinspirende og ret ligegyldigt. Det er så ligegyldigt at du nærmest ikke kan mærke nogen forskel om du har det eller ikke, og desværre er dette tilfældet for et par Hero Talents.

Heldigvis er de fleste Hero talents interessant og giver et nyt twist på den måde din karakter spiller på. Blizzard allerede annonceret at de arbejder på at balancere nogle af disse mindre brugte Hero Talents in den næste patch.

Hero Talents finder du imellem dine class talents og dine spec talents. Du får låst op for samtlige hero talents når du er max level.

World Soul Saga?

The War Within er ikke som andre WoW udvidelser. Normalt er hver udvidelse enkeltstående og har meget lidt med hinanden at gøre, men denne gang så er The War Within bare den første udvidelse af en trilogi som Blizzard kalder The Worldsoul Saga.

Jeg synes allerede at det er en tydelig bedre måde at lave udvidelser på, da det giver mere tid til Blizzard til at bygge historien op. Den nye store skurk er en barfodet skyggeelver med en fascination af sorte huller ved navn Xal’atath. Hende stiftede vi bekendtskab med helt tilbage i Battle For Azeroth og hun er nu tilbage i front. Hvad hendes motiv er præcis ved vi ikke endnu, men hun er allerede langt mere populær en tidligere skurke. Jeg tror dette er vejen fremfor at opbygge en skurk som kan stå på lige fod med ikoniske bad guys som the Lich King eller Illidan, og undgå katastrofer som The Jailer fra Shadowlands.

Thrall er tilbage som front figur sammen med Anduin. Vi kommer til at se meget mere til dem begge i The Worldsoul Saga.

Konklusion

Alt i alt så synes jeg at Blizzard har formået at sætte gang i The World Soul saga med maner. The War Within er en fortræffelig udvidelse ud fra den første patch vi har fået. Blizzard kommer rigtigt godt fra det med mange nye tiltag til det gamle spil: f.eks. appellere de nu langt mere til solo spillerne med deres nye Delves og solo-mode til både raids og dungeon. Dog er der stadig masser af MMO tilbage i dette 20år gamle spil, hvilket man kan mærke igennem det nye profession system. Warbands er nok det bedste nye tiltag til spillet, da det gør det muligt at spille mange karaktere samtidig uden at man føler sig bagud. De nye Hero Talents har givet alle klasser et friskt pust, som vækker minder helt tilbage til Warcraft 3.

Min endelige bedømmelse er baseret ud fra den første udgivelses patch (11.0) og efter jeg har klaret det første raid, og jeg håber inderligt at Blizzard formår at holde skruen lige i vandet med flere patches uden at vi skal vente for længe imellem hver. Allerede nu kender vi den næste patch 11.0.5, som er en hyldest til WoWs 20 års jubilæum som giver os gamle Classic dungeons med de gamle tier set i en fin HD-udgave. Alt i alt kan jeg varmt anbefale The War Within og vil måske vove at påstå at World of Warcraft er bedre end det har været i nyere tid og har er i den grad i gang med en renæssance.

Udvikler | Udgiver: Blizzard Entertainment
Tilgængelige platforme: PC
Anmelder:
Tobias Klingberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Anmeldelse