‘The First Descendant’ er et nyt free-to-play tredjepersons co-op action RPG shooter udviklet af Nexon Games. Spillet kombinerer elementer fra titler som Warframe, Destiny 2 og Borderlands, og byder altså på en fusion af looter shooter og RPG mekanikker.
Handlingen udspiller sig på kontinentet Ingris, hvor spillere træder ind i rollen som Descendants, stærke krigere med unikke evner, der skal forsvare deres verden mod en invaderende trussel.
Gameplayet i ‘The First Descendant’ lader til at trække på en kombination af de bedste elementer fra looter shooter-genren. Det er ikke muligt at skabe sin egen karakter, men i stedet skal der låses op for en række foruddefinerede figurer gennem missioner og der bydes på et crafting-system, der minder om det lignende spil ‘Warframe’. Hver Descendant har fire unikke evner og specifikke gimmicks såsom f.eks. droner, tårne eller evnen til at blive usynlig.
Efter sigende skulle spillet være ret så free-to-play venligt, hvilket betyder, at det er muligt at optjene alt indhold uden at skulle betale, selvom der selvfølgelig vil være mikrotransaktioner til kosmetiske genstande og battle passes, og det skal også nævnes at der ikke vil være spiller-til-spiller handel, hvis man er typen der går op i den slags.
Udstyrs modding-systemet i er igen inspireret af ‘Warframe’ med aura slots der giver bonus til udstyr, polariteter, der afgør hvor meget det kræver at bruge mods i specifikt udstyr, og augment mod slots, som giver figuren nye evner. Våbensystemet ligner derimod det i Destiny, hvor hvert våben har en bestemt ammunitions type som f.eks. primary, heavy eller special. Sjældne “Exotic” våben med unikke evner og stats er også tilgængelige, og det vil være muligt at tilpasse våben gennem et roll-system, der tillader at re-rolle stats imens visse variabler kan låses, i bedste “enarmede tyveknægt”-stil.
Boss-kampe spiller selvfølgelig en central rolle i gameplayet og skulle gerne kræve både strategisk tænkning og samarbejde, dertil har vi endgame-indholdet, som lover at være udfordrende og mangfoldigt med flere modes og svære boss-kampe.
‘The First Descendant’ lanceres den 2. juli til PC, PS4, PS5, Xbox One og Xbox Series, og vi håbe på hundredevis af timers underholdning i de kommende måneder. Derfor er det i denne uge valgt, som ‘Ugens Spil’ på Pixel.tv.
Skriv et svar