Ugens Spil | ‘Still Wakes The Deep’

Klaustrofobi, frygt for vand og masser af uhygge!

Her er Ugens Spil! 

‘Still Wakes the Deep’ finder sted på en boreplatform midt i det stormfulde Nordsøen. Vi tager rollen som en platformarbejder, der pludselig befinder sig i en desperat kamp for overlevelse, da en katastrofal ulykke rammer platformen. Nu skal der navigeres gennem farlige omgivelser, løses gåder og undgå ukendte trusler i massevis! Alt dette, imens hovedpersonen søger efter en gammel ven, hvilket fører til intense og farlige situationer i platformens mørke korridorer og maskinrum. 

Spillet er udviklet af britiske The Chinese Room, som er kendt for deres stemningsfulde og narrative spil som f.eks. ‘Dear Esther’, ‘Amnesia: A Machine for Pigs’ og ‘Everybody’s Gone to the Rapture’. 

Udviklerne har hentet inspiration fra værker som ‘The Thing’ og ‘Alien’, hvor isolerede og klaustrofobiske miljøer i den grad spiller en central rolle. Ud over det, bydes der på uhygge i stil med H.P. Lovecrafts værker, hvor uhåndgribelige og kosmiske rædsler byder på konstant frygt for de ukendte fare. Beretninger om farerne ved offshore arbejde har også påvirket spillets atmosfære og narrativ, og alt i alt lader det til at udviklerne har et brændende ønske om at det skal være så ubehagelig en oplevelse som muligt. Heldigvis. 

Gameplayet i ‘Still Wakes the Deep’ fokuserer på overlevelse, udforskning og løsning af puzzles. Der skal samles ressourcer og løser gåder, alt imens der loves en stærk narrativ oplevelse med dyb karakterudvikling og beslutninger, der påvirker spillets endelige udfald. 

Spillet virker visuelt flot og især lydsiden lader til at bidrage til stemningen. Så vi glæder os til at det løber koldt ned ad ryggen når hver skrigende metalplade bølgernes brusen bidrager til den overvældende følelse af isolation og fare. 

En særlig interessant detalje ved ‘Still Wakes the Deep’ er spillets dynamiske vejr- og lyssystemer, som påvirker gameplayet direkte. Der loves at storme, bølger og ændringer i lysforhold skaber en uforudsigelig og konstant skiftende spilleoplevelse, der gerne skulle holde os på tæerne hele vejen igennem. Derudover byder spillet på forskellige quick-time events, der nok skal få sveden frem på panden når vi rammer kritiske øjeblikke, som at gribe fat i stiger og hvad man ellers kan finde på at ubehagelige oplevelser. 

‘Still Wakes the Deep’ har en spilletid på omkring seks til otte timer, så vi håber at det er en solid lille pakke, der ikke skuffer når spillet udkommer d. 18. juni.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming