Ugens Spil | ‘Outcast: A New Beginning’

Gør dig klar til at stifte bekedskab med den sagsomspundne “Ulukai” endnu engang i efterfølgeren til et af 90’ernes mest epokegørende spil ‘Outcast’.

‘Outcast: A New Beginning’ markerer genoplivningen af “Outcast”-spilserien, der havde en markant indflydelse på udviklingen af open-world spil inden for action-adventure-genren. Den oprindelige udgivelse fra 1999 var banebrydende for sin til tid med voxel-grafik og sin ikke-lineære spillestil, som satte nye standarder for udvikling af spil i genren. “Outcast: A New Beginning” er nu klar til at hoppe i flæsket på en ny generation af spillere ved at reintroducere dem for dens spændene verden: Adelpha. 

Spillet bliver udviklet af de originale skabere Appeal Studios og udgives af THQ Nordic, og der bliver lovet en historie som lever op til forgængerens arv. Hovedpersonen, Cutter Slade, en erfaren rummarine med en karakteristisk tør humor, vender tilbage for at udforske Adelpha og på ny interagere med dens oprindelige befolkning, Talanerne. Fortsættelsen bygger videre på det originale spils fundament men udvider gameplaymekanikkerne, herunder med introduktionen af jetpacks for at fremme mobilitet i det bakkede terræn. 

Med fokus på hurtig tredjepersons-kamp og en forgrenet fortælling, der tilpasser sig spillernes beslutninger, lover “Outcast: A New Beginning” at blande action med dybdegående historiefortælling. Scenen er sat i den detaljeret fremstillede verden, beboet af alvedens fantasifulde dyr og skabninger, men domineret af Talanerne. Disse ældgamle beboere står overfor en ny trussel, som indebærer risiko for slaveri og ressourceudtømning, – en direkte konsekvens af invaderende robotstyrker! Din roille bliver essentielt i kampen for at redde Adelpha, og mon ikke der kommer rigeligt med etiske dilemmaer at tage stilling til? 

Udviklingsholdet, inklusive nøglemedlemmer fra det første “Outcast,” sigter mod at ære spilseriens traditioner samtidig med at indføre nyskabende elementer, vi må blot håbe at det har været ventetiden værd! 

Gå ikke glip af “Outcast: A New Beginning”, når det udkommer den 15. marts 2024, til PC, Playstation og Xbox, og forhåbenlig tager os med på endnu et uforglemmeligt eventyr på planeten Adelpha. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming