Ugens Spil | ‘LEGO Horizon Adventures’

Aloy, nu ekstra klodset!

Vi tager et kig på LEGO Horizon Adventures, der udkommer den 14. november. 

Vi møder igen Aloy fra bl.a. Horizon Zero Dawn, men i en helt ny LEGO-udgave, hvor spillets originale univers kombineres med humor og byggeklodser. Spillet udvikles af skaberne af de originale Horizon-titler, Guerrilla Games, i samarbejde med Studio Gobo, der tidligere har bidraget til spil som Hogwarts Legacy, For Honor og Redfall

Der bydes selvfølgelig på kamp mod robotdyr og kultister, gådeløsning og, ej at forglemme, indsamling af LEGO-studs. En nyhed er muligheden for at opgradere figurerne med et færdighedstræ, som forhåbentlig gør kampene en smule mere avancerede, end vi normalt ser i LEGO-spil. 

Spillet er designet til co-op, både lokalt og online, så du kan tage kampen op med en ven i det ret så fjollede LEGO-univers. Det visuelle aspekt ser også ud til at være ret så gennemført, med hver eneste scene lavet udelukkende af LEGO-klodser. Faktisk ser det ud til, at man kunne genskabe det hele derhjemme, hvis man havde nok klodser, selvfølgelig! 

Spillet er fuldt af humor, og mon ikke det kan levere et forfriskende og sjovt take på det ikoniske Horizon-univers?

Vi håber på det bedste, og derfor er det valgt som Ugens Spil på Pixel.tv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming