Ugens Spil | ‘Harry Potter: Quidditch Champions’

ACCIO KOSTERSKAFT!

Harry Potter: Quidditch Champions har efterhånden fanget opmærksomheden hos langt de fleste Harry Potter fans. Spillet, som udkommer den 3. september, er udviklet af Unbroken Studios i tæt samarbejde med Warner Bros. Games under Portkey Games-labelen, som har til formål at skabe spil inden for Harry Potter universet. Så op på kosten og afsted!  

Quidditch Champions har en stor arv at leve op til, da det er det første dedikerede Quidditch-spil siden Harry Potter: Quidditch World Cup fra 2003, og med de teknologiske fremskridt og nyegameplay-mekanikker, som Quidditch Champions bringer til bordet, er der en klar forventning om, at vi får den ultimative udgave af den magiske sport mellem hænderne. 

I Quidditch Champions får du mulighed for at indtage roller som Chaser, Beater, Keeper eller Seeker og konkurrere på de ikoniske baner fra Harry Potter-universet. Spillet byder på en række forskellige modes, herunder Career Mode, hvor du skal føre dit hold til sejr i fire forskellige mesterskaber, fra Burrow Cup til den globale Quidditch World Cup. Hver cup nyder på nye udfordringer, og det er muligt at tilpasse karakterer og koste for at hive sejren i land. 

Spillet er dog hovedsageligt designet som et online multiplayer-spil og tilbyder desværre ikke lokal multiplayer, heller ikke i form af splitscreen. Det understøtter dog online co-op for op til tre spillere, hvor I kan danne et hold og konkurrere mod andre eller AI-modstandere. Hvis ikke i er nok til at danne et helt hold, så frygt ej, nogle af holdets positioner være kontrolleret af AI, afhængigt af hvor mange menneskelige spillere der deltager. 

Med en udgivelse lige om hjørnet er forventningerne på sit højeste, og det bliver spændende at se, om spillet lever op til det store ansvar det er, at bringe et så efterspurgt spil til live.  

Harry Potter: Quidditch Champions – Ugens Spil på Pixel.tv 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming