Ugens Film | ‘Wicked’

Vi er ikke i Kansas længere…

Det er blevet tid til at springe op på kosteskaftet og kigge nærmere på Wicked – en filmatisering af den populære Broadway-musical, der har premiere i danske biografer d. 21. november. 

Wicked udforsker de ufortalte historier om heksene fra det klassiske Oz-univers og tilbyder en ny vinkel på det velkendte eventyr. Filmen er instrueret af Jon M. Chu, kendt for Crazy Rich Asians og In the Heights, og hovedrollerne spilles af Cynthia Erivo som Elphaba (The Wicked Witch of the West) og Ariana Grande som Glinda (The Good Witch of the North). Med Erivo, en Tony-, Grammy- og Emmy-vinder, og Grande, en multi-platin-sælgende musiker, er der lagt i ovenen til en oplevelser der fuldstændig … fortryllende. 

Filmen byder også på Michelle Yeoh som Madame Morrible, Jonathan Bailey som Fiyero og Jeff Goldblum som Troldmanden fra Oz. Derudover udforsker historien spørgsmålet om, hvem der får lov til at skrive historien – og hvorfor nogle altid ender som skurken. Det er relevant, det er rørende, og det er, hvis man skal tro de tidlige anmeldelser, en fortælling, der bliver siddende længe efter rulleteksterne. 

For dem, der søger en stærk fortælling med musikalske præstationer i topklasse, er der rigtig gode odds for, at Wicked er turen til det store lærred værd, vær dog opmærksom på der lige skal sættes ca. 3 timer af til oplevelsen, og at det er part 1. 

Vi er ikke i tvivl om at folk har ventet i spændning, og derfor  er den valgt som Ugens Film på Pixel.tv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier