Ugens Film | ‘Night Swim’

Denne uge dykker vi ned i dybet med den overnaturlige horrorfilm, Night Swim!

Filmen udspiller sig i forstæderne hvor vi følger en familie, der opdager, at svømmepølen i deres baghave gemmer på en dyster hemmelighed. 

Instrueret og skrevet af Bryce McGuire, baserer Night Swim sig på en kortfilm fra 2014, som han udvidede til en spillefilm efter at have fanget opmærksomheden fra både publikum samt James Wan, kendt for ‘Saw’ og ‘The Conjuring’ og Jason Blum, manden bag Blumhouse Productions og et væld af gyserfilm – disse må betegnes som værende industriens tunge drenge, og står nu begge for at producere ‘Night Swim’.  

Hovedrollerne spilles af Wyatt Russell, som du måske husker fra ‘Overlord’ samt ‘22 Jump Street’ og den oscarmoninerede, Kerry Condon, for sin rolle i ‘Banshees of Inisherin’. Med yderligere rollerbæstning af Amélie Hoeferle, Gavin Warren, Nancy Lenehan og Jodi Long, er der lagt i selen til overbevisende skuespil der bidrager til den tykke atmosfære. 

McGuire har en særlig tilknytning til vand som et gentagende tema i sit portfølje, noget han beskriver som en evig inspirationskilde. Filmen udforsker temaer som familie, sygdom og den dunkle understrøm, der kan lurer under overfladen af det tilsyneladende idylliske forstadsliv. 

Filmens fotograf, Charlie Sarroff, benyttede ældre og bredere linser for at skabe en overnaturlig stemning, mens undervandssekvenserne krævede særlige logistiske løsninger – alt i alt har vi at gøre med et kærlighedsbrev til den originale kortfilm, som gerne skulle få hårene til at rejse sig i biografsalen. 

Filmen havde premiere den 5. januar i Nord Amerika 2024 og har siden indtjent 370 millioner kroner globalt. Anmeldelere roser filmen for sin atmosfære og lyddesign, men kritisere dens brug af jump-scares – men når alt kommer til alt, har vi at gøre med et stærk cast og en innovativ tilgang til horror-genren!  

Ugens Film: ‘Night Swim’. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier