Ugens Film | ‘Mørkeland’

Er du klar til et dyk ned i den danske politiske skyggeverden?

Den kommende danske film “Mørkeland” er blevet valgt som “Ugens Film” på Pixel.tv.

Den politiske thriller er en direkte efterfølger til den kritikerroste “Kongekabale” fra 2004, og her fortsætter historien om journalisten Ulrik Torp, som nu, tyve år senere, står over for nye udfordringer. Torp, spillet af Anders W. Berthelsen, vender tilbage til sin gamle arbejdsplads på Dagbladet, hvor han bliver involveret i en ny politisk sammensværgelse, som potentielt truer det danske demokrati. 

Filmen er baseret på en roman af Niels Krause-Kjær, ligesom Kongekabale var, og denne gang er Mikkel Serup i instruktørstolen, som er kendt for sit arbejde på f.eks. Forbrydelsen, Den som dræber og Kastanjemanden

På skuespillersiden byder filmen på en stærk rollebesætning. Ud over Anders W. Berthelsen vender Nicolas Bro tilbage som chefredaktøren Henrik Moll, og Lene Maria Christensen spiller politikeren Anne-Grethe Hulsig. Hun en del af en lille kreds af bl.a. tidligere politikere og topembedsmænd, der er villige til at gå til ekstreme længder for at sikre, at magten forbliver i “de rette hænder”, så at sige. Nye ansigter som Mathilde Arcel og Patrick A. Hansen spiller unge praktikanter, som også bliver central del i opklaringen af den komplekse sag, og alt i alt tyder det rigtig godt for filmens formidling. 

Temaer som magtmisbrug og demokratiets sårbarhed, er næppe fremmede emner indenfor politik, og det lader til at der bliver rigeligt med tankevækkende referencer til nutidens politiske landskab, hvor manipulation og misinformation ofte lader til at spille en central rolle, om man vil det eller ej. 

Samlet set er “Mørkeland” ikke kun en spændende efterfølger til Kongekabale, men lader også til at være en spændene selvstændig fortælling, og derfor er den valgt som ugens film, på Pixel.tv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier