Ugens Film | ‘Gladiator 2’

Are you not entertained!!!?

Det er blevet tid til at kigge nærmere på Gladiator 2Ridley Scotts længe ventede efterfølger til klassikeren fra 2000… Ja, det er 24 år siden, tro det eller ej. Filmen får premiere d. 14. november i danske biografer og tager os tilbage til det brutale og i den grad dramatiske Romerrige. 

Historien foregår flere år efter den første film, hvor vi følger Lucius, søn af Lucilla og nevø til den tidligere kejser Commodus. Nu er Lucius voksen, spillet af Paul Mescal, og han vender tilbage til Rom som gladiator. Her står han over for både nye og gamle fjender og opdager ting om sin fortid, der får kæmpe betydning for hans kamp i arenaen. 

Med på rollelisten finder vi stjerner som Pedro Pascal, der spiller generalen Marcus Acacius, og Denzel Washington i rollen som Macrinus, en tidligere slave, der nu er en magtfuld gladiatorejer med store ambitioner. Derudover møder vi de romerske tvillingekejser Geta og Caracalla, spillet af Joseph Quinn og Fred Hechinger. Dertil skal vi selvfølgelig også runde den danske vinkel, da Connie Nielsen igen står på rollelisten som Lucilla. 

Ridley Scott har selv sagt, at filmen har nogle af de største kampscener, han nogensinde har lavet, så fans kan godt glæde sig til masser af drama og i den grad action, når vi igen lægger vejen forbi de heftige magtkampe i det antikke Rom. 

Vi har svært ved at vente til premieren på Gladiator 2, og derfor er den valgt til Ugens Film på Pixel.tv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier