Ugens Film | ‘Ghostbuster: Frozen Empire’

Er du klar til familievenligt gys og en solid blandning af nyskabelse af nostalgi?

Det er blevet tid til en ny tilføjelse til Ghostbusters-franchisen, i form af ‘Ghostbusters: Frozen Empire’.  Filmen udspiller sig i New Yorks gader, hvor skæbnen for både nye og velkendte karakterer flettes sammen på baggrund af en truende istid udløst af en oldgammel artefakt. Fortællingen tager tråden op fra “Ghostbusters: Afterlife”, hvor Spengler-familien flytter fra Oklahoma til New York for at samarbejde med de oprindelige Ghostbusters, nu finansieret af Winston Zeddemore, som fans vil kende helt tilbage fra den første film fra 1984. Holdet inkluderer tilbagevendende skuespillere fra ‘Afterlife’: Mckenna Grace, Paul Rudd, Finn Wolfhard, Carrie Coon, samt Ghostbusters-veteranerne Dan Aykroyd, Bill Murray og selvfølgelig Ernie Hudson. Nye tilføjelser, skulle gerne tilføje ekstra dynamik til rollelisten, og lyder på: Kumail Nanjiani, kendt for bl.a. ‘The Big Sick’, stemmen bag Remy i ‘Ratatoille’, Patton Oswalt, stand-up komikeren James Acaster og Emily Alyn Lind, som folk måske husker som “Snakebite Andi” i ‘Doctor Sleep’. 

2021’s ‘Ghostbusters: Afterlife’ blev medskrevet af Gil Kenan og instrueret af Jason Reitman. Disse roller er byttet om i denne omgang, og det er altså Kenan med tidligere film som ‘Poltergeist’ remaket og den animerede børnegyser ‘Monsterhouse’, der nu står bag roret. 

Den nybagte Ghostbuster-instruktør har i ‘Frozen Empire’ valgt at drage inspiration fra ‘The Real Ghostbusters’ – franchisens animerede serie som blev vist fra 1986-1991. Han ønskede i bund og grund at skabe en lang episode af den animerede serie, hvilket meget gerne skulle kunne ses på designet af filmens skurke som ham beskrives som “vilde, originale og sindssygt underlige”. 

I modsætning til den nostalgitunge “Afterlife”, søger “Frozen Empire” altså at flytte franchisen fremad ved at introducere dug friske skurke og en ny historie, der omhandler verdens potentielle undergang.  

Filmen udgives af Sony Pictures og rammer de danske biografer d. 21. Marts, hvilket ikke er helt tilfældigt da det ligger lige oven Ghostbusters 40-års jubilæum.  

Denne Uges film i Biografen: ‘Ghost Busters: Frozen Empire’. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier