Ugens Film : Dune Part 2

‘Dune Part 2’ rammer de danske biografer!

‘Dune: Part 2’ er denne uges film hos Pixel.tv. Efter godt og vel 3 års ventetid er dette atter tid til at dykke ned i de Frank Herberts fascinerende univers, og fortsætte sagaen om den unge Paul Atreides’ (spillet af Timothée Chalamet) rejse og udforske de eksisterende temaer og konflikter, der blev introduceret i den første film fra 2021.  

I “Dune: Part 2” følger vi Paul og hans allieredes fortsatte kamp mod de kræfter, der søger at udnytte planeten Arrakis’ produktion af den dyrebare ressource “spice” og udslettede han slægt i et epokegørende kup. Baron Vladimir Harkonnen fortsætter sine planer om galaktisk herredømme. Imens intensiveres spændingerne på Arrakis, da kejserens opmærksomhed vender sig mod planeten efter en forstyrrelse i krydderiproduktionen, hvilket varsler dramatiske ændringer i imperiets magtstrukturer. 

Vi bliver i denne omgang ikke snydt for at stifte bekendskab med flere figurer for filmens forgænger, herunder Rebecca Ferguson, Zendaya og Javier Bardem, der vender tilbage i deres roller som henholdsvis Jessica, Chani og Stilgar. Alle fortsætter de deres kamp for overlevelse og retfærdighed på den ubarmhjertige ørkenplanet. Stellan Skarsgård er også tilbage som Baron Harkonnen, og dertil forventes stjernespækkende nye tilføjelser til castet at bidrage til oplevelsen, heriblandt Christopher Walken som Kejser Shaddam og Austin Butler som barnonens koldblodige nevø Feyd-Rautha. 

Instruktøren Denis Villeneuve fortsætter altså sit arbejde på at bringe Dunes komplekse verden til live, understøttet af fotograf Greig Fraser, som også stod for billedsidens i den fantastisk smukke ‘Bladerunner 2049’ og komponist Hans Zimmer. Begge spillede en enorm rolle i at fange essensen af at bringe Herberts univers til det store lærred i den første film, og begge vender tilbage for at levere  visuel pragt og et soundtrack der gerne skulle ryste bukserne af dig endnu engang. 

 “Dune: Del 2” afslutter den første bogs fortælling, og vi forventer intet mindre end fantastisk cinema der forlanger iMax og et kæmpe lærred! – og selvfølgelig en hungren efter part 3 når rullerteksterne flyver over skærmen. 

Ugens Film i biograferne: ‘Dune: Part 2’. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier