Ugens Film | ‘Back to Black’

Et kæmpe talent! En fatastisk frisure og en tragisk slutning, det her Ugens Film.

‘Back to Black’ rammer biograflærredet d. 11. april og omhandler den tragiske historie om musikeren Amy Winehouse. Filmen er instrueret af Sam Taylor-Johnson, kendt for sit arbejde på bl.a. biografien om John Lennon, ‘Nowhere Boy’, så der skulle allerede gerne være noget erfaring under skjorten, når det kommer til at potrættere legendariske sangere. Marisa Abela spiller, med vel og mærket ganske fornuftig lighed, hovedrollen som Amy Winehouse, og Jack O’Connell, senest aktuel med 2023s ‘Ferrari’, spiller Blake Fielder-Civil, Amys tidligere ægtemand. Udover det, så har vi Eddie Marsan og Lesley Manville, der spiller hhv. Amys far og bedstemor. Filmen følger Winehouses liv fra hendes ydmyge rødder i Nordlondon til hendes hurtigt tiltagende succes, der resulterede i superstjerne-status, drevet af hendes andet og sidste album “Back to Black”, som dykker ned i hendes stormfulde forhold til Fielder-Civil samt hendes triste og tragiske kamp med stofmisbrug. 

 For autentitetens skyld, har optagelserne til ‘Back to Black’ fundet sted i London, med scener optaget på kendte steder som Ronnie Scott’s Jazz Club, Camden Town og Primrose Hill, samt i Metropolis Studios. Alle steder signifikant for Winehouses liv og karriere. Filmen indeholder selvfølgelig en række af Winehouses sange, men faktisk med Marisa Abelas vokaler igennem hele filmen, og soundtracket vil tilmed byde på et nyt nummer fra Nick Cave, der hedder “Song for Amy”, sammen med originaloptagelser fra Winehouse og musik fra hendes musikalske inspirationer som f.eks. Dinah Washington og Minnie Riperton. 

Filmen vil selvfølgelig fokusere på Winehouses kunstneriske arv, men også dykke ned i de personlige og følelsesmæssige aspekter af hendes liv, hvilket afspejler hendes musikalske geni som en lidende kunstner. Instruktøren, Taylor-Johnson, har sandsynligvis taget sig visse friheder i forhold til historiefortællingen, men hun rapporterer at hun har været i dialog med Winehouse familien, og at de har godkendt projektet, dog uden indflydelse på historien.  

Vi glæder os til ugens film i biograferne: ‘Back to Black’. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier