Vi må vente to år på Steam Deck 2

Valve Uddyber Planer for “Steam Deck 2”, og gør det klart at vi ikke skal se frem til en ny konsol før 2025.

Valve, som må siges at have knækket koden når det kommer til håndholdt gaming, har nu leveret en detaljeret udmelding omkring fremtiden for deres banebrydende håndholdte spilkonsol, ‘Steam Deck’. Ifølge virksomheden vil en opgraderet version, indtil videre kendt som ‘Steam Deck 2’, ikke se dagens lys før tidligst i slutningen af 2025 eller muligvis endda senere. Denne udmelding stammer fra et interview med The Verge, og kommer som en opfølgning på tidligere spekulationer ang. Den næste konsol i serien. De nye udtalelser skulle gerne give en klar forventningsafstemning for både udviklere og forbrugere. 

Introduktion the Steam Deck | Valve

Pierre-Loup Griffais, der i øjeblikket arbejder som koder på Steam Deck hos Valve, gav en dybdegående forklaring i et interview med The Verge.

Griffais udtalte: 

“Det er vigtigt for os, at Deck tilbyder et fast præstationsmål for udviklere, og at budskabet til kunderne er enkelt, at hver Deck kan afspille de samme spil. Som sådan tager vi ikke let på ændring af præstationsniveauet, og vi ønsker kun at gøre det, når der er en betydelig nok stigning [i teknologien] at finde. Vi ønsker heller ikke, at mere ydelse kommer på en betydelig omkostning for strømeffektivitet og batterilevetid. Jeg forventer ikke, at en sådan spring vil være mulig i de næste par år, men vi overvåger stadig nøje innovationer inden for arkitekturer og fremstillingsprocesser for at se, hvor tingene går.” 

Valve har indikeret, at de nøje overvåger fremskridt inden for hardwarearkitekturer og fremstillingsprocesser. Dette inkluderer potentielle fremskridt inden for APU-teknologi, som kombinerer en central processor (CPU) og en grafisk processor (GPU) på en enkelt chip for at forbedre ydeevne og effektivitet, især i mobile og håndholdte enheder. Strømeffektivitet og batteriteknologi bliver selvfølgelig også taget i betragtning. Valve udtaler, at de ønsker at sikre, at eventuelle opgraderinger ikke kun er marginale, men repræsenterer en signifikant forbedring i forhold til den eksisterende model. 

En hurtig opgraderingscyklus kunne nemlig føre til markedsfragmentering, hvilket vil gøre det vanskeligt for udviklere at optimere deres spil til forskellige hardwareversioner. Valve ønsker at undgå denne situation ved at tilbyde en stabil platform, der forbliver relevant over en længere periode, hvilket gør det mere attraktivt for udviklere at investere i platformen. 

Valves bud på at der ikke vil udkomme en ny version af ‘Steam Deck’ før 2025, har sat en klar retning for virksomhedens fremtidige planer. Mens nogle forbrugere måske er skuffede over den lange ventetid, giver det også en vis sikkerhed om, at Valve ikke forælder det gamle produkt for hurtigt, og at de forpligter sig til at levere en opgraderet enhed, der ikke kun er hurtigere, men også mere effektiv og pålidelig. 

Så det er altså ikke for sent at invistere i den lille håndholdte, da der gerne skulle være et par ekstra års levetid for den håndholdte konsol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Tech og gadgets