Spotify, den førende platform inden for musikstreaming og podcasts, har annonceret en banebrydende AI-drevet stemmeoversættelsestjeneste. Funktionen der endnu er i pilotfasen, der er udviklet i samarbejde med OpenAI, har potentialet til at revolutionere måden, vi lytter til podcasts på ved at gøre indhold tilgængeligt på flere sprog. Pilotprojektet er blevet testet med populære podcastværter som Lex Fridman, Dax Shepard og Steven Bartlett.
Et eksempel kan ses her:
Den nye teknologi anvender OpenAI’s avancerede maskinlæring og naturlige sprogbehandling til at oversætte podcastindhold til forskellige sprog. Det unikke ved denne teknologi er dens evne til at genskabe stemmen af den oprindelige vært, hvilket skaber en mere autentisk og engagerende lytteoplevelse. Dette er muligt gennem en kombination af stemmegenerering og “deep learning”, der kan fange nuancer og tonefald i den originale stemme.
Spotify udtaler:
“Vi er begejstrede for at bringe denne innovative teknologi til vores brugere og gøre podcasting mere inkluderende og tilgængeligt end nogensinde før,”
Ved at bevare den originale værts stemme, sikrer Spotify, at oversættelsen ikke mister den emotionelle forbindelse, der ofte er afgørende for en podcasts succes. Med tiden er planen at gøre den nye funktion tilgængelig for brugere over hele verden, så man kan nyde sin favoritpodcasts på sit modersmål, hvilket gerne skulle åbner yderligere op for det globale publikum. Brugerne vil kunne vælge deres foretrukne sprog direkte fra Spotify-appen, hvilket gør det nemt at skifte mellem forskellige sprogversioner.
De tre nuværende podcasts med den nye funktion kan findes her:
- Lex Fridman Podcast – Interview med Yuval Noah Harari
- Armchair Expert – Kristen Bell, by the grace of god, returns
- The Diary of a CEO with Steven Bartlett – Interview med Dr. Mindy Pelz
Spotify og OpenAI er opmærksomme på de etiske implikationer af stemmerekonstruktion og lover at implementere strenge retningslinjer for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt. Dette inkluderer samtykke fra de involverede podcastværter og en omhyggelig overvejelse af, hvordan teknologien kan påvirke ophavsret og persondata.
Selvom dette er en pilotfase, har Spotify store planer for at udvide tjenesten. Yderligere tests og forbedringer vil blive foretaget baseret på brugerfeedback og teknologiske fremskridt. Spotify forventer at rulle denne funktion ud til en bredere vifte af podcasts og sprog i den nærmeste fremtid.
Skriv et svar