Playstation 5 Slim kommer til jul 

Sony afslører de nyeste Playstation 5 Slim modeller med aftagelige diskdrev og 30% mindre fylde.

Næsten tre år efter den første lancering af PlayStation 5 har Sony Interactive Entertainment annonceret en redesignet, Slim-model af sin nyeste konsol. Dette annonceres via Playstation.blog, og de nye “Slim” modeller kommer som en naturlig del af Playstations traditionelle planer for midtvejsfaser af konsolgenerationer. Modellerne vil være tilgængelige mod slutningen af november / start december. 

En fuld videogennemgang, produceret af Sony, kan ses lige her: 

PlayStation 5 – Same Immersive Power. New Slimmer Size | PlayStation

Hvis vi kigger på selve designet, så er de nye PS5-modeller reduceret i volumen med mere end 30% og i vægt med 18% og 24% sammenlignet med de tidligere modeller. Den redesignede konsol har fire separate dæksler, hvor den øverste del har et blankt udseende, mens bunden forbliver mat.

Når det kommer til prisen, har vi endnu ikke set hvad de danske forhandlere ligger sig fast på – men rundt regnet fra europriserne via Playstation.blog, lyder de således: 

I en markant ændring vil lyde på, at den nye PS5 Digital Edition tilbyder muligheden for senere at tilføje et Ultra HD Blu-ray Diskdrev, der sælges separat for 900,- DKK. Dette gør den samlede pris for en digital konsol, samt et senere købt diskdrev, – 900,- DKK dyrere end ved direkte køb af en diskdrev-version. 

Konsollen vil inkludere en ny horisontal stander, og en vertikal stander vil blive solgt separat for 200,- DKK. En række PS5 “console shells”, som er Playstation 5’ens aftagelige kosmetiske ydre, vil være tilgængelige fra begyndelsen af 2024 i forskellige farver til den nye model, herunder en helmat sort farve og Deep Earth Collection-farverne i Volcanic Red, Cobalt Blue og Sterling Silver. Priserne for disse dæksler starter ved 400,- DKK. – Dette rejser så spørgsmålet om kompatibiliteten med eksisterende “console shells”, men dette blev ikke adresseret i annonceringen. 

Begge versioner vil være tilgængelige fra november i USA hos udvalgte lokale forhandlere og på direct.playstation.com, men et realistisk bud i Danmark lyder nok på starten af december – lige op til juleindkøbene.  

Sony står til at få noget af en indtjening her til jul. Ikke blot med de nye Slim-modeller, men mon ikke der også bliver langet et væld af ‘Marvel’s Spider-Man 2’, ‘Alan Wake 2’ og ‘Call of Duty: Modern Warfare 3’ spilæsker over disken? 

Ét svar til “Playstation 5 Slim kommer til jul ”

  1. Martin Pedersen siger:

    Spændende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Tech og gadgets