Nike × LEGO: Et farverigt collab for alle, der elsker at lege – og se godt ud imens

Sneakers, klodser og kreativ energi. Det her bliver et af sommerens vildeste mashups.

Just Build It! Det bliver sommerens mantra, når to af verdens mest ikoniske brands, Nike og LEGO, slår sig sammen i et globalt partnerskab fyldt med sneakers, klodser og kreative vibes.

Det er ikke første gang LEGO tilfredsstiller sneakerheads. Faktisk samarbejdede de med Nike helt tilbage i 2002 med en serie Bionicle-inspirerede sko. De er siden blevet hardcore samlerobjekter. Et brugt par i børnestørrelse går lige nu for næsten 10.000 kr. på eBay.

Det nye flerårige samarbejde sparkes i gang med en række co-brandede produkter og events, der hylder aktiv og fantasifuld leg.

Det første er et LEGO Nike Dunk byggesæt med hele 1.180 klodser, skjulte rum, ekstra snørebånd og en B’Ball Head-minifigur. Sættet lander den 1. juli.

Den 1. august lanceres Nike Air Max Dn × LEGO Collection, og i september følger Nike Dunk Low × LEGO samt en serie tilbehør. Alt sammen designet med LEGO’s ikoniske look og Nikes sports-DNA.

Nike Dunk Low × LEGO og Nike Air Max Dn × LEGO Collection

Så gør dig klar til at bygge, spille, løbe og flexe hele sommeren!

Vigtige datoer:

  • Juli: LEGO Nike Dunk byggesæt i butikkerne
  • August: Nike Air Max Dn × LEGO Collection
  • September: Nike Dunk Low × LEGO + tilbehør

Læs mere på lego.com/nike og nike.com/lego

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Tech og gadgets