Lenovos nye ‘Tab M11’ er ude nu

Lenovo har fremvist deres nye tablet ‘Tab M11’ under årets CES messe.

Lenovo har under CES 2024 løftet sløret for den nye ‘Tab M11’, en spændene tilføjelse til deres tabletportefølje. Enheden byder på en prisvenlig tablet, som appealerer til studerende såvel som dem der ønsker en ipad Pro lignende enhed, men ikke har budgettet til at punge over 10.000 kroner ud for dens funktioner.   

‘Lenovo Tab M11’ er udstyret med en 11-tommers, 1920×1200 opløsningsskærm, der lover at leverer et lyst og levende visuelt billede, inkl. en opdateringshastighed på 90 Hz. En af dens fremtrædende funktioner er “Læsetilstand”, designet til at reducere blåt lys og give en behagelig læseoplevelse med både afsatureret billede og komplet gråtonetilstande. 

Se gennemgangen af Lenovos nye ‘Tab M11’ tablet:

Lenovo Tab M11 (2024) Product Tour | Lenovo

Under det fine ydre drives ‘Tab M11’ af MediaTek Helio G88 Octa-core processoren. Denne er designet til multimedieforbrug samt mindre krævende produktivitetsopgaver. Enheden har 4 GB RAM og lagerplads på 128 GB flash. Dens 7040mAh batteri tilbyder op til 10 timers anvendelighed, hvilket gerne skulle gøre den velegnet til brug gennem en hel arbejdsdag. 

Designet byder på Lenovos velkendte to-tone finish på bagsiden, og har en tynd profil på kun 0,28 tommer og en let konstruktion, der vejer cirka 450 gram. 

I forhold til software kører Tab M11 på Android 13. Den understøtter Lenovo Tab Pen til konvertering af håndskrift til tekst og inkluderer MyScript Calculator 2-appen, der er velegnet til studerende, der har brug for løsning af bl.a. ligninger i realtid. Den medfølgende WPS Office gør det yderligere nemt for forbrugeren at se og redigere dokumenter. Hertil medfølger Lenovos ‘Tab Pen’, som gør det noget lettere at benytte de førnævnte funktioner. Desuden giver tabletten mulighed for skærmdeling, hvilket muliggør effektiv multitasking. 

Når det kommer til lyd er Tab M11 udstyret med quad Dolby Atmos-højttalere, hvilket gerne skulle sikre en solid lydoplevelse, der komplementerer Full HD-skærmen. Tabletten indeholder også en USB-C port og et 3,5 mm lydstik, hvilket tilføjer til alsidigheden. 

Tabletten er allerede nu ude på det danske marked, og rammer en pris på 1.699,- danske kroner. På Lenovos offcielle online butik.

Hold øje med Pixel.tv, da vi har i sinde at prøve enheden af i løbet af de kommende uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Tech og gadgets