Sony Corporation står angiveligt over for et betydeligt brud på cybersikkerheden. En ransomware-gruppe kendt som “Ransomed VC” hævder at have hacket sig ind i Sonys systemer og angiveligt er de klar til at sælge de stjålne data på Dark Web. Denne hændelse har rejst bekymringer om datasikkerhed og den potentielle indvirkning på Sonys brugere.
Ransomware-gruppen har offentligt udtalt,
“Vi har med succes kompromitteret [sic] alle Sonys systemer. Vi vil ikke kræve løsepenge! vi vil sælge dataene. på grund af Sony ikke ønsker at betale. DATA ER TIL SALG.”
I skreven stund har Sony endnu ikke nævnt noget om angrebet på deres hjemmeside. Ifølge rapporter fra Cybersecurity Connect hævder ransomware-gruppen at have udnyttet sårbarheder i Sonys sikkerhedsinfrastruktur. De kompromitterede data inkluderer angiveligt fortrolige forretningsdokumenter, brugeroplysninger og proprietær softwarekode.
Hvis korrekt, er data omhandlende interne notater, økonomiske rapporter, strategiske planer og mere altså blevet kompromitteret. Dertil er personlige oplysninger, herunder brugernavne, adgangskoder og muligvis betalingsoplysninger også i fare. Ift. software koder kan der her være tale om kildekode til forskellige Sony-softwareprodukter.
Sony kan stå over for bøder og retssager, hvis de findes uagtsomme i beskyttelsen af brugerdata. Det er værd at bemærke, at Sony tidligere har været mål for et stort cyberangreb. I 2011 blev personlige oplysninger fra 77 millioner PlayStation Network-brugere udsat, og PSN var offline i næsten en måned, mens Sony forbedrede sin sikkerhed.
Selvom den fulde indvirkning og realitet af angrebet stadig er ukendt, står det som en skarp påmindelse om den konstant tilstedeværende trussel fra cyberangreb. Vi kan blot håbe at vi har at gøre med tomme trusler, og at Sony snarest muligt melder ud ang. situationen.
Skriv et svar