Xbox siger farvel til fysiske spil, mens indtægterne skyder i vejret!

På trods af at Xbox lader til at droppe fysiske kopier af deres spil, oplever de rekordhøje indtægter.

I 4. kvartal af 2023 oplevede Xbox en historisk stigning i indtægterne, og nåede helt op på 48,8 milliarder DKK. Dette markerede en stigning på 49% i forhold til 2022. En væsentlig faktor, der bidrog til væksten, er selvfølgelig opkøbet af Activision Blizzard King, som bemærket i Microsofts indtjeningsrapport for 2. kvartal af regnskabsåret 2024. 

Indtægterne genereret fra Xbox-spil var primært drevet af en 61% stigning i indhold og tjenester, som betydelig påvirket af købet af Activision-opkøbet i 2022. Stigningen i indhold og tjenester var den bærende årsag til indtægtsstigningen. Xbox hardware-indtægter voksede også, dog i et mere beskedent tempo, nemlig 3%. 

Opkøbet af Activision Blizzard King havde betydelig indflydelse på tallene. Activision alene bidrog med cirka 14 milliarder DKK til Xbox’s samlede kvartalsresultater. Uden Activisions bidrag ville Xbox-spil have indtjent omkring 34,6 milliarder DKK i løbet af kvartalet, hvilket indikerer, at Activisions andel var lige over 29% af den samlede Xbox-spilindtægt for perioden oktober – december 2023. 

Den finansielle præstation er især imponerende på baggrund af, at den overgik ‘Windows’ som Microsofts tredjestørste afdeling i form af indtægter. Desuden satte Xbox rekorder for månedlige aktive brugere på tværs af Xbox-konsoller, PC og mobil, og nåede dermed 200 millioner månedlige aktive brugere, inklusiv Activision Blizzard Kings platforme. 

Den finansielle succes skete på trods af betydelige afskedigelser inden for Microsofts videospilsdivision, som påvirkede hold som ABK, ZeniMax og Xbox Game Studios. Derudover peger alt i retningen af et strategisk skift i favør til digitale salg af spil i modsætning til fysiske. Dette så vi bevis på ved det Xbox-ejede spilstudie Bethesdas beslutning om at udelade fysiske kopier af det populære Starfield. Yderligere har Microsoft lukket afdelinger i firmaet, med ansvar for at bringe Xbox-spil til fysisk detailhandel. Udviklingen stemmer desværre overens med bredere industrielle tendenser mod digital distribution og understreges af, at store detailhandlere som den amerikanske supermarkedskæde Walmart angiveligt reducerer deres lager af fysiske Xbox-spil. 

Forandring synes altså at være en del af en større strategi fra Microsoft, idet de fokuserer mere på digitalt indhold og tjenester, på baggrund af stigningen af indtægter på netop denne front, i modsætning til langt lavere salgstal fysisk. 

Det er værd at bemærke, at ændringerne afspejler igangværende tendenser i underholdnings- og softwareindustrierne, hvor digital distribution i stigende grad bliver normen. Det er en trist retning, og man kan kun håbe på at fremtiden byder på større interesse for fysiske medier, så hylderne med spilsamlinger ikke kommer til at stå tomme i den nære fremtid. 

I lyset af alt dette, var Microsofts samlede finansielle præstation for kvartalet imponerende, med en forøget GAAP indtægt på 18% (426,3 milliarder DKK) i forhold til sidste år og et overskud stigende med 33% til hvilket resulterede i et tal lydende på 150,3 milliarder DKK. For det kommende kvartal, der slutter 31. marts 2024, forventer Microsoft, at den samlede Xbox-indtægt vil fortsætte med at vokse med ca. 40% i forhold til sidste år, selvfølgelig stadig grundet primært af Activision Blizzard King købet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming