Xbox Game Pass i oktober

Samuraier, rumvæsner, racerbiler og Warhammer. Xbox Game Pass får nye spil i oktober.

Oktober har meldt sin ankomst, og det betyder nye spil til Xbox Game Pass. Her følger en liste over spil der vil blive tilgængelige på servicen i løbet af måneden, og selvom man godt kunne have håbet på lidt mere uhygge op til Halloween, så er der stadig masser af fornuftige titler at give sig i kast med:

Warhammer 40.000: Darktide (Cloud and Xbox Series X|S) – 4. oktober 

Genvind kontrollen over byen Tertium fra horder af blodtørstige fjender i denne intense og brutale action-shooter. ‘Warhammer 40,000: Darktide’ er et co-op-fokuseret spil, hvor bølgerne af korrupterede fjender stormer frem, og truer med at tage kontrol over hele byen. Det er op til dig og dine allierede i “The Inquisition” at udrydde fjenden, før byen falder til Chaos. 

Forza Motorsport (Cloud, PC, and Xbox Series X|S) – 10. Oktober 

Kør i over 500 virkelighedstro biler, inklusiv moderne racerbiler og mere end 100 af slagsen, der er nye i ‘Forza Motorsport’ universet. Sørg for at hver eneste omgang tæller på tværs af 20 sprudlende miljøer, med masser lokationer og banelayouts at mestre, hver med live pointtavle på banen, vejrforhold, og unikke kørselsforhold, der sikrer, at ikke to omgange spilles ens. 

From Space (Cloud, Konsol, og PC) – 12. Oktober 

‘From Space’ er en solo- og co-op action-shooter for hold på op til fire spillere. Begiv dig ud på en mission for at befri jorden fra en invasion fra rummet sammen med dine venner, ved at bruge et væld af overdrevne våben i en post-apokalyptisk verden med stiliseret grafik. Apokalypsen ser alligevel ikke ud til at være helt kedelig og trist. 

Like A Dragon: Ishin! (Cloud, Konsol, pg PC) – 17. Oktober 

Træk sværdet som Sakamoto Ryoma og drag til Kyoto for at finde din fars morder, rense dit navn for et falsk anklaget mord, og genoprette din ære. Ved at gøre dette vil du egenhændigt bringe en ende på samuraiæraen og for evigt ændre Japans fremtid. Deltag i revolutionen og dyk ned i det historiske eventyr. 


Det er dog ikke udelukkende gode nyheder der følger i kølvandet på annonceringerne. Traditionen tro, vil udvalgte spil nemlig forlade servicen, og denne gang sker dette d. 15. oktober. I tilfældet af at du skulle være interesseret i at prøve kræfter med dem inden da, kan listen findes herunder: 

God fornøjelse i oktober måned på Xbox Game Pass 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming