‘Warcraft Rumble’ rammer snart resten af verden

‘Warcraft Rumble’ lanceres verden over til november, i forbindelse med dette års BlizzCon.

Blizzard Entertainment har langt om længe valgt at annoncere udgivelsesdatoen for deres næste store mobile strategispil, ‘Warcraft Rumble’. Spillet går live d. 3. november 2023, samtidig med starten på dette års BlizzCon-event. Spillet er allerede tilgængeligt i Canada, Australien, Danmark, Finland, Sverige, and Norge på både Android og iOS-platforme, men det skal blive godt at få resten af verden med i lobbyen. 

Warcraft Arclight Rumble Announce Cinematic Trailer | Warcraft Rumble

‘Warcraft Rumble’ er et free-to-play strategispil, der lader os deltage i strategiske og hektiske kampe i Warcraft-universet, i stil med f.eks. ‘Clash Royale’. Spillet blev oprindeligt afsløret for 18 måneder siden, og leverer strategi og tower defense-elementer på tværs af sin 70-missioner lange singleplayer-kampagne. Spillere vil støde på velkendte helte og skurke fra Warcraft-universet, herunder bla. Warsong-chieftain Grommash Hellscream og Archmage Jaina Proudmoore. 

Spillet byder på over 60 karakterer fra hele Warcraft-universet, i skikkelse af tabletop minifigurer. Der er mulighed for at bygge sine styrker fra samlinger af “Minis”, startende med deres hæres ledere og derefter udfylde deres roster med menige Troop-minis og Spells. Hver enkelt singleplayer-mission byder på sin egen distinkte, strategiske gåde at løse.

Hvis du vil vide lidt mere om spillets gameplay, har udviklerholdet udgivet en gennemgang af spillet i forbindelse med annonceringen, som kan ses lige her:

New Warcraft Rumble Update: Dungeons, Campaigns, PVP, & More | Warcraft Rumble

‘Warcraft Rumble ‘er ikke kun en singleplayer-oplevelse; det tilbyder også en co-op-mode og en konkurrencepræget pvp-mode. Spillere kan desuden arbejde sammen med deres Guild for at tjene sæsonbestemte belønninger gennem War Chests. 

For iOS-brugere kræver spillet en iPhone 6S eller højere, iOS 13 og højere samt mindst 2GB RAM. Android-brugere skal bruge en CPU af Snapdragon 675 / Exynos 8890 og højere, GPU af OpenGLES 3.1 og højere, samt mindst 3GB RAM. 

‘Warcraft Rumble’ er ret charmerende og er en interessant lille tilføjelse til Warcraft-universet, der tilbyder på både singleplayer- og multiplayer-oplevelser med en god sjat strategisk dybde. Vi glæder os til at resten af verden får lov at lege med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming