Verdensstjerner spiller i København

Er du til League of Legends vil du ikke gå glip af det her event

De har mere end 15 millioner følgere på sociale medier og hundredetusindevis af seere, når de spiller kampe.

Pressemeddelse: Nogle af esportens største stjerner har kvalificeret sig til NLC finalerne i KB Hallen, og publikum har virkelig noget at glæde sig til. 

Spillet er League of Legends, der med mere end 130 millioner aktive spillere er verdens største esport, og spillerne er nogle af de største navne i verden.  

Eventen er League Disrupt, der ud over finalekampene med nogle af de bedste aktører i spillet, byder på et stort expo-område, fan-turneringer, konkurrencer, live-musik, populære streamere, fans i udklædning og en masse underholdning for både hardcore fans og alle nysgerrige.

Det sker lørdag d. 31. maj og søndag d. 1. juni, hvor den store Grand Final afvikles foran en proppet KB Hallen. 

Underholdning for fans og nysgerrige

Christian Henriksen, CEO hos Leagues Media:
“Los Ratones’ er klart det største hold med de største spillere og deres kvalifikation torsdag aften betyder vi kan byde på nogle af de bedste og mest populære spillere overhovedet. Det kunne mærkes på billetsalget allerede torsdag aften, hvor vi umiddelbart efter kampen havde flere hundrede i billetkø.” 

“Det er et dagsevent fra klokken kl. 10-17 og vi går all in på underholdningsdelen, hvor der både er konkurrencer, mini-turneringer, populære  youtubere og streamere på scenen, meet & greet med alle de kendte. Og så er der selvfølgelig finalerne i NLC, som er en af de største og mest sete LoL-ligaer i verden”, fortæller Christian Henriksen. 

Dørene åbner kl 9 begge dage med adgang til expo, boder, konkurrencer og turneringer – og eventet slutter senest kl 17, alt efter hvor lang tid kampene varer. 

Eventen afholdes af danske Leagues Media, som i de kommende 3 år har erhvervet rettighederne til den største regionale League of Legends-turnering i Europa, som til finaleweekenden alene forventes at samle hundredetusindvis af seere fra hele verden. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming