Unity introducerer “Runtime Fee” 

Unity, en ledende aktør inden for spiludviklingsmotorer, har introduceret en “Runtime Fee”, der træder i kraft fra 1. januar. Denne nye afgift har skabt stor bekymring blandt indie-spiludviklere og har udløst en bølge af kritik på sociale medier.

Unity, en af spilbranchens førende spilmotorer, har for nylig annonceret et “Runtime Fee”, der har sendt chokbølger gennem indie-spiludviklingsverdenen. Fra den 1. januar vil udviklere blive opkrævet hver gang, deres Unity-drevne spil downloades. Denne beslutning har udløst alvorlige bekymringer blandt indie-udviklere og har ført til regulær oprør på sociale medier. 

Indie-spiludviklere opererer ofte med begrænsede budgetter. Unitys nye gebyr lægger en ekstra økonomisk byrde på disse små studier, hvilket potentielt kan påvirke udviklingen af innovative og kreative spil. 
Unitys fastsatte tærskel på $200.000 i indtægter over 12 måneder eller 200.000 samlede installationer kan virke arbitrær og kan afskrække mindre udviklere. De høje gebyrer pr. installation kan føre til betydelige omkostninger for vellykkede spil, hvilket kan skade indtjeningspotentialet for indie-udviklere, og især påvirke eventuel skalering. 

 Unitys beslutning om at indføre dette gebyr uden omfattende konsultation med udviklere har belastet tilliden mellem virksomheden og dens brugerbase. Mange indie-udviklere, der har investeret tid og ressourcer i Unity, føler sig forbigået og overset, især da denne ændring også omfatter spil, der er inkluderet i services som Xbox Game Pass, hvor en titel få millioner af downloads. Disse downloads er også en del af Unitys Runtime Fee, og kan derfor sætte en heftig bule i økonomien hos mange indie-studier.  

Spillerne står også for skud, da Unitys ændringer resulterer i, at mange indie-udviklere er nødsaget til at ændre deres egen prissætning, og derfor gøre indie-spil dyrere. Prisen har i lang tid være en vigtig værdi-faktor for salg af indie-spil.  

I følge Unitys egen rapport, som du kan læse her, blev der i 2021 downloadet 5.000.000.000 applikationer om måneden, der kører på Unity-motoren. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming