Ugens Spil | Assassin’s Creed Mirage

Ugens Spil byder denne gang på masser af snigemord og klatren på vægge i d. 9. århundrende.

TITEL: Assassin’s Creed Mirage
UDGIVELSESDATO: 5. oktober
UDVIKLER/UDGIVER: Ubisoft | Ubisoft
PLATFORME: PlayStation 5PlayStation 4Xbox OneXbox Series X og Series SiOSMicrosoft Windows

Så er det blevet tid til “Ugens Spil”. I denne uge tager vi springet ud i ‘Assassin’s Creed Mirage’, udviklet af Ubisoft og sat til udgivelse den 5. oktober. I denne omgang loves der et mere simplificeret indspark i serien, som er designet til at være en tilbagevenden til seriens rødder, med fokus på lineær fortælling, frasortering af alverdens RPG-elementer og selvfølgelig stealth gameplay. 

Fortællingen i Assassin’s Creed Mirage er en coming-of-age historie, der fokuserer på Basim Ibn Ishaq. Basim er ikke på nogen måde et nyt ansigt i ‘Assassin’s Creed’-universet; han blev nemlig først introduceret i ‘Assassin’s Creed Valhalla’ tilbage i 2020. I ‘Mirage’ får vi dog lov at udforske hans rejse og udvikling, sat årtier før begivenhederne i ‘Valhalla’. 

Basim starter som en gadetyv i det 9. århundredes Baghdad, en by i kaos på grund af anarki i Samarra. Som spillet skrider frem, kommer Basim under vejledning af hans mentor, Roshan. Under Roshans vejledning overgår Basim fra en simpel tyv til et fuldt udviklet medlem af “Assassin Brotherhood” – en organisation, der kæmper for fred og frihed, og står imod Tempelriddere, der stræber mod fred ved brug af magt. 

Spillets fortælling er dybt forankret i kampen for fred og frihed, der giver genlyd af den evige kamp mellem “Assassin Brotherhood” og “Templar Order”. Det ideologiske sammenstød tjener som hjørnestenen i spillets plot, der driver Basims personlige udvikling og historien frem – som den slår flænger op gennem århundrederne. 

På quest-siden er målet at skabe en rutsjebane af øjeblikke fyldt med spænding, adrenalin, opdagelser og overraskelser, dertil er resten af verden designet til at være en legeplads fyldt med liv og stemning. 

Spillet inkluderer en uddannelsesdatabase om historien i Baghdad, hvor man kan blive klogere på spillets samtid og kultur. En funktion vi også har set tidligere i f.eks. ‘Assassin’s Creed Origins’. Udviklerholdet har især lagt vægt på at designe atmosfæren, følelsen og folkelivet for de forskellige distrikter i Baghdad. Der er lagt vægt på detaljer som etniciteter, tøj, sprog og aktiviteter i folkemængden for at skabe et livligt og varieret miljø. 

Assassin’s Creed Mirage er planlagt til udgivelse på PlayStation 4, PlayStation 5, Windows, Xbox One, og Xbox Series X/S. En iOS version til iPhone 15 Pro modeller er også under udvikling til udgivelse i begyndelsen af 2024. 

Det tegner til at blive et af månedens helt store spil, som både nye og langvarige fans af serien forhåbentlig vil kunne nyde i dets ca. 20 timers kampagne. Vi er enormt spændte på hvordan Ubisoft tackler den nye “back to basics” formular i ‘Assassin’s Creed: Mirage’ – og derfor, er det Ugens Spil! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming