Udviklingen af ‘Max Payne 1 & 2 Remake’ skrider frem 

Remedy giver et indblik i udviklingsfaserne af både ‘Control 2’, de kommende ‘Max Payne’-spil og to unavngivne titler.

Remedy Entertainment har via en børsmeddelelse på deres hjemmeside, givet et indblik i udviklingen af deres kommende projekter og informerer dermed om de forskellige udviklingsfaser for bl.a. ‘Control 2’ samt genskabelserne af ‘Max Payne’ 1 og 2.  

Ifølge rapporten er ‘Control 2’ i øjeblikket i “proof-of-concept”-fasen, hvor der er sket betydelig fremgang i både design og opbygning af spillet. Remedys fokus vil i de kommende kvartaler være rettet mod spillets kerneelementer i form af gameplay og fortællingen, som selvfølgelig udgør de vigtigste elementer i form af at rykke til den reelle udviklingsfase i 2024. 

Hvis vi kigger på genskabelsen af de to første spil i ‘Max Payne’-serien, som vil blive udgivet i en samlet pakke, er dette projekt nu nået til den “produktionsklar”-fase. Det betyder at udviklerne nu har en en klar idé om spillets stil og omfang. Remedy forsikrer os, at “et velfungerende team” er ved roret for spillene, og alt tyder dermed på at spillet er på rette kurs til at levere et velfortjent gensyn med vores alle sammens yndlings politibetjent. 

Derudover har et andet projekt ved navn ‘Codename Condor’ endelig trådt ud af “proof of concept”-fasen og er nu også i den “produktionsklar”-fase, i tråd med ‘Max Payne’-spillene. Vi er altså det tættere på at få mere at vide om udviklernes kommende multiplayer-titel, som beskrives på følgende vis i Remedys jobopslag

“Remedy Entertainment vil i en udviklingsaftale med 505 Games medudgive og udvikle et multiplayer spin-off spil til ‘Control’, med kodenavnet ‘projekt Condor’.” 

Studiet kommenterer desuden på den kommende “games-as-a-service”-titel, som går under navnet ‘Codename Vanguard’. Projektet er stadig indhyllet i mystik, men jobopslaget fra spillet lyder som følgende: 

“[Udviklingsholdet] er et tætsammensat og hurtigt omskifteligt hold af erfarne udviklere fra hele verden, håndplukket til at levere en ny, banebrydende “spil-som-en-service” oplevelse, der er værdig til at bære Remedy Entertainments navn. Mens Remedy fortsætter med at omdefinere og investere i traditionelle “AAA”-spil med titler som det prisvindende ‘Control’ og ‘CrossfireX’, vil Vanguard-teamets mission være at udfordre konventioner og skabe en ny type af sociale, multiplayer Remedy-oplevelser. Hvis din passion er multiplayer live-spil, du har erfaring med Unreal Engine 4, og du søger en udfordring, vil vi gerne høre fra dig!” 

Disse opdateringer følger tæt i hælene på lanceringen af ‘Alan Wake 2’, og der åbner nu op for, at flere medlemmer af udviklingsholdet kan ændre deres fokus på andre titler, og dermed fremskynde de førnævnte projekter. 

Vi kan næsten ikke vente på at få lov at blive klogere på især den kommende genskabelse af ‘Max Payne’ 1 og 2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming