‘The Talos Principle II’ udkommer meget snart

Så er det snart tid til endnu engang at besøge en verden fyldt med puzzles og robotter, når he Talos Principle II’ lanceres allerede til november.

Croteam og Devolver Digital har endelig annonceret udgivelsesdatoen til opfølgeren af det metafysiske puzzle-spil fra 2014, ‘The Talos Principle’. Opfølgeren, passende navngivet ‘The Talos Principle 2’, er planlagt til udgivelse den 2. november 2023 og vil være tilgængelig på PC, PlayStation 5 og Xbox Series X|S. 

I forbindelse med annonceringen, har udgiveren Devolver Digital beriget os med en ny trailer, som kan ses lige her: 

The Talos Principle 2 – Release Date Trailer | DevolverDigital

Opfølgeren lover at udvide på det oprindelige spils velfungerende formel med mere indviklede puzzles, nye spilmekanikker og en rigere historie. Vi kan forvente at støde på nye evner som tyngdekraftsmanipulation og sindsoverførsel, der gerne skulle bidrage til større kompleksitet i gameplayet. Spillet vil indeholde over 12 nye miljøer, hver med skjulte, længe begravet hemmeligheder og glemt historie. Disse spænder fra en by på randen af en paradigmeskift til smuke landskaber på en mystisk ø. 

Spillets historie vil fortsætte med at udforske filosofiske temaer, der dykker ned i spørgsmål om universets natur, tro kontra fornuft, og frygten for at gentage menneskehedens fejl. Historien er nemlig sat i en fjern fremtid, hvor menneskeheden for længst er uddød, og menneskelig kultur lever videre gennem robotter skabt i vores billede. Spillet vil have en karakterdrevet historie med flere slutninger, der gerne skulle tilbyde spillerne en mere fordybende oplevelse. 

The Talos Principle 2 – Reveal Trailer | PlayStation

I forhold til spillets musik vender komponisten Damjan Mravunac, samt en gæsteoptræden af Chris Christodoulou (‘Risk of Rain’). Forfatterholdet inkluderer Jonas Kyratzes og Tom Jubert, der sammen med Verena Kyratzes, vil udforske temaer om tro, teknologi, historie og fremtiden. 

‘The Talos Principle 2’ vil være tilgængelig på PC, PlayStation 5 og Xbox Series X|S fra den 2. november 2023. Derudover er det originale ‘The Talos Principle’ og dets “Road to Gehenna DLC” på tilbud med 90% rabat på Steam indtil den 3. oktober 2023.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming