Ubisoft har på meget diskret vis bekræftet udviklingen af deres action-RPG-shooter ‘The Division 3’. Bekræftelsen blev ikke offentliggjort gennem en dedikeret begivenhed eller en teaser-trailer, men i en pressemeddelelse, der primært fokuserede på udnævnelsen af Julian Gerighty som den nye executive producer for alle Tom Clancy’s The Division-titler.
Julian Gerighty, der i øjeblikket er kreativ direktør for ‘Star Wars Outlaws’, vil overtage rollen som executive producer for hele ‘The Division’-brandet. Dette inkluderer tilsyn over ‘The Division 2’, ‘The Division Heartland’, mobilspillet ‘The Division Resurgence’ og det nyannoncerede ‘The Division 3’. Gerightys udnævnelse er betydningsfuld, da han har været hos Ubisoft i 25 år og har arbejdet på andre større Ubisoft-franchiser som ‘Splinter Cell’ og ‘Ghost Recon’.
Ifølge pressemeddelelsen er Ubisoft-studiet Massive Entertainment, ansvarlig for franchisen, og er i gang med “aktivt at opbygge et team” til udviklingen af ‘The Division 3’. Dette indikerer, at spillet er i de indledende faser af udviklingen. Gerighty vil forblive forpligtet til ‘Star Wars Outlaws’ gennem dets lancering, hvorefter han fuldt ud overgår til sin nye rolle med tilsyn over ‘The Division’-titlerne.
The Division-serien har været Ubisofts svar på shared-world shooter i stil med f.eks. ‘Destiny 2’, dog med en nær-fremtidig, militærtematisk setting. De første to spil var sat i New York og Washington DC, henholdsvis, og selvom ‘The Division 2’ blev godt modtaget, har det ikke helt kunne opnå samme popularitet som eksempelvis Bungies ‘Destiny 2’.
Annonceringens afslappede karakter kunne godt tyde på et strategisk træk fra Ubisoft for at styre forventninger og fokusere på nuværende højprofilerede projekter. Det stemmer også overens med en nylig branchetrend med tidlige, lavmælte spilannonceringer, muligvis rettet mod rekruttering af talenter til udviklingen. Da Massive Entertainment netop stadig er i færd med at rekruttere et udviklerhold til ‘The Division 3’, og Gerightys fokus først vil skifte efter udgivelsen af ‘Star Wars Outlaws’, kan vi godt regne med der vil gå et væsentlig rum tid før end vi får yderligere informationer om spillet.
Skriv et svar