@wwwpixeltv Gode minder med Duke Nukem 3D? Føler du dig gammel? I dag er det 30 år siden, at Duke Nukem 3D første gang blev udgivet som shareware. Den 29. januar 1996 dukkede spillet op på BBS’er, CD-samlinger og harddiske verden over og blev hurtigt et must-have spil blandt PC spillere. Ikke fordi det var det første førstepersonsskydespil, men fordi det markant skilte sig ud fra sine konkurrenter. #DukeNukem3D #90s #DukeNukem #Gaming #FPS #Retro ♬ original sound – Pixel.tv
Det er 30 år siden Duke Nukem 3D udkom og markerede sig som et af 1990’ernes mest succesfulde førstepersonsskydespil.
I dag er det 30 år siden, at Duke Nukem 3D første gang blev udgivet som shareware. Den 29. januar 1996 dukkede spillet op på BBS’er, CD-samlinger og harddiske verden over og blev hurtigt et must-have spil blandt PC spillere. Ikke fordi det var det første førstepersonsskydespil, men fordi det markant skilte sig ud fra sine konkurrenter.
På udgivelsestidspunktet var FPS-genren allerede veletableret med titler som Doom og Quake, men Duke Nukem 3D adskilte sig ved sin tilgang til både hovedperson, spilverden og, ikke mindst, tone. Hvor mange spil lod os indtage rollen som en tavs helt, præsenterede Duke Nukem 3D en hovedperson med en tydelig “kick ass”-personlighed, stemme og politisk ukorrekt holdning. Duke var hverken anonym eller kedelig, men i stedet en figur, der kommenterede på omgivelserne, brød den fjerde væg og konstant trak på popkultur-referencer.
Selve Duke Nukem-figuren var dog ikke ny. Serien begyndte som 2D-platformspil med Duke Nukem fra 1991 og Duke Nukem II fra 1993, hvor Duke blev præsenteret som en karikeret actionhelt i stil med 80’ernes filmikoner. Overgangen til førstepersonsperspektiv med Duke Nukem 3D var derfor et teknisk spring, men også en reel genfortolkning af serien, og dertil FPS-genren som helhed. Duke beholdt sin attitude, men efter der blev skruet på knapperne fandt han sig nu som centrum i en genre, der ellers ofte nedtonede karakterfokus.
En væsentlig del af spillets identitet lå i dets dialog og oneliners. Dukes replikker, leveret af den legendariske John St. John, var tydeligt inspireret af film som They Live, Evil Dead, Aliens og Terminator, ofte som direkte citater eller let genkendelige variationer. For mange var det en del af fornøjelsen: følelsen af at spille et spil, der delte samme kulturelle referencer som én selv. Det gjorde Duke Nukem 3D mindre højtideligt end mange andre spil i genren, og folk elskede det!
Teknisk var spillet bygget på Build engine, en motor der ikke var udviklet specifikt til Duke Nukem 3D, men som blev defineret af det. Build-engine muliggjorde en langt højere grad af interaktion i banerne: lys kunne tændes og slukkes, spejle reflekterede spilleren, toiletter kunne skylles ud, og miljøerne føltes som faktiske steder frem for rene skydegallerier. Andre spil som Shadow Warrior, Blood og Redneck Rampage brugte også motoren, men Duke Nukem 3D blev det klare referencepunkt, og med god grund.
Handlingen i spillet var bevidst enkel og pulp-præget. Duke vender tilbage til Jorden, der er blevet invaderet af rumvæsner, hvis plan er at kidnappe jordens kvinder for at bruge dem til reproduktion. Det var en bevidst provokerende præmis, der understregede spillets tone og tidstypiske humor. Selvom historien aldrig var det centrale i oplevelsen, så satte den alligevel rammen for hvordan vi stadig betrager spiluniverset i dag.
Udgivelsesformen spillede en afgørende rolle for spillets udbredelse. Shareware-modellen betød, at den første episode, L.A. Meltdown, var gratis, mens resten af spillet skulle købes. Shareware blev typisk distribueret via BBS’er (Bulletin Board Systems), som var forløberen til moderne onlinefora. Man ringede op via modem, udvekslede filer og hentede spil, ofte med langsomme forbindelser… Det var tider. Det var en kendt, og ofte brugt, distributionsmetode, og det gjorde det muligt for Duke Nukem 3D at nå ekstremt bredt på kort tid.
Shareware-udgaven var dog, som nævnt, begrænset. Kun én episode var tilgængelig, og indholdet repræsenterede derved kun en del af spillets samlede variation. Den fulde version, som udkom senere i 1996, tilføjede flere episoder, flere fjendetyper, flere våben og en mere varieret banestruktur. Senere udgaver som Plutonium PAK og Atomic Edition udvidede yderligere med nye baner, tekniske forbedringer og ekstra indhold, hvilket var med til at forlænge spillets levetid markant.
For mange spillere var multiplayer en lige så stor del af oplevelsen som selve kampagnen. Deathmatch via LAN og IPX var kaotisk, hurtigt og intenst. Banernes vertikalitet og hemmelige områder gjorde dem ideelle til lokale opgør, og Duke Nukem 3D blev et fast indslag til LAN-arrangementer i slutningen af 90’erne, og for mange var det første gang, de oplevede reel PC-multiplayer.
Kommercielt blev spillet en bragende succes med millioner af solgte eksemplarer. Samtidig var det også genstand for debat på grund af sit indhold og tone, hvilket kun bidrog til spillets synlighed og popularitet. I dag fremstår Duke Nukem 3D tydeligt som et produkt af sin tid, men netop derfor er det også interessant som kulturhistorisk indblik i 1990’ernes spiludtryk.
Efterfølgende blev serien dog også kendt for noget helt andet. Opfølgeren Duke Nukem Forever blev annonceret allerede i 1997, men udkom først i 2011 efter en ekstremt lang og omtumlet udvikling, hvor udgiveren Gearbox måtte træde ind og udgive titlen. Spillet blev mødt med overvejende negativ modtagelse og står i dag som et eksempel på, hvordan et brand kan miste momentum over tid, og perfektionisme kan ende med at ødelægge det færdige produkt.
Udvikleren bag Duke Nukem 3D, 3D Realms, er i dag et dansk selskab, men ejer desværre ikke længere rettighederne til Duke Nukem-franchisen, som i dag tilhører Gearbox Software. 3D Realms fungerer i stedet som udgiver og viderefører sit navn gennem nye projekter, mens Duke Nukem primært lever videre som et ikon og historisk reference.
30 år efter udgivelsen står Duke Nukem 3D stadig som et af de mest markante FPS-spil fra 1990’erne. Ikke kun fordi det var et fantastisk spil, men fordi det turde være anderledes. Det var et spil, der kombinerede teknisk innovation, interaktive omgivelser og en “bad-ass” figur på en måde, der stadig bliver husket og omtalt tre årtier senere.
Stort Tillykke Duke! “Hail to the King, Baby!”
