‘Tears of the Kingdom’ får intet ekstraindhold 

Nintendo har ingen planer om at udgive DLC til ‘The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom’. 

Nintendo har ingen planer om at udgive DLC til ‘The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom’. 

Hvis du skulle være i tvivl om, hvor fantastisk et eventyr ‘The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom’ er at have med at gøre, vil jeg starte med at bede dig se vores anmeldelse lige her:

– Dernæst vil jeg spørge, om det ikke ville give god mening, som dets forgænger, hvis der blev malket lidt ekstra på en så succesfuld titel i form af lidt ekstra DLC? 

Nintendo og Zelda-produceren Eiji Aonumas svar til netop det spørgsmål er, overraskende nok, et rungende “ikke i denne omgang”. 

I et interview med det japanske spilmedie Famitsu bekendtgjorde Aonuma, at vi ikke burde sætte næsen op efter hverken nyt indhold eller et nyt spil i denne version af Hyrule, som vi ellers har lært at holde så kært på Nintendo Switch. 

Eiji Aonuma udtaler: 

“Vi har ingen planer om at udgive yderligere indhold i denne omgang, men det skyldes, at vi føler, at vi har gjort alt, hvad vi kan, spilmæssigt, i den verden. Grunden til, at vi besluttede os for at lave en efterfølger til det tidligere spil, var, fordi vi mente, det ville være værd at opleve nye måder at spille i dette Hyrule. Hvis sådanne grunde opstår, kan vi vende tilbage til den samme verden. Uanset om det er en efterfølger eller et nyt værk, tror jeg, det næste bliver en helt ny måde at spille på, så jeg håber, I vil se frem til det.” 

Døren er altså ikke definitivt smækket bag Tears of the Kingdom og dets dertilhørende udgave af spilverden Hyrule, men for nu lader det til, at helt nyt og anderledes eventyr er i støbeskeen. 

Med rygter om en ny Nintendo Switch-konsol til næste år giver det måske god mening at bevæge sig videre til Link og Zeldas næste store eventyr. Mon ikke det bliver godt? … som altid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming