I dette afsnit af Spilnyhederne dykker vi ned i de største nyheder fra spilverdenen lige nu. Vi starter med historien om GTA 6, som for første gang i seriens historie ikke har Dan Houser bag historien – hvad betyder det for seriens DNA? Dernæst kigger vi på EA’s enorme opkøb på 55 milliarder dollars af Saudi-Arabiens Public Investment Fund (PIF) i samarbejde med investeringsselskaberne Silver Lake og Affinity Partners. Det er en hel vild handel og vi tager en snak om hvorvidt Saudi-Arabien er i gang med at købe sig til popularitet.
Vi gennemgår også de store ændringer i Microsoft Game Pass, hvor både priser og indhold er opdateret, samt den massive utilfredshed blandt spillere over prisstigninger og kaotiske opsigelser. Til sidst ser vi på Xbox-konsolpriser, der stiger i USA, og hvordan det påvirker konkurrenterne som PlayStation og Nintendo.
Et vildt afsnit for alle, der følger med i spilindustrien og de største opdateringer inden for gaming.