I denne uges udgave af Spilnyhederne har vi fuldt fokus på Nintendo Switch 2 og de mange afsløringer fra den seneste Nintendo Direct.
Nintendo har endelig løftet sløret for Switch 2, som lanceres den 5. juni 2025 til en pris på 4.000 kr. Forudbestillinger åbner den 8. april og vil være baseret på invitationer, hvor aktive og loyale Switch-spillere får fortrinsret. Konsollen byder på væsentlige forbedringer, herunder en større 7,9″ 1080p-skærm, 120 fps, HDR, Ampere-baseret Nvidia-grafik, 12 GB RAM, ray tracing, DLSS og GameChat-funktionalitet med både video og stemme – via den nye C-knap.
Som en del af præsentationen blev Mario Kart World vist frem som et af konsollens lanceringsspil. Det introducerer 24-spiller-løb, nye gamemodes som Knockout Tour og Free Roam, samt miljømæssige dynamikker og nye typer køretøjer.
Blandt andre spilannonceringer fra Directen var Donkey Kong Bananza – det første 3D Donkey Kong-spil siden 1999 – samt Kirby Air Riders, en spirituel efterfølger til Kirby Air Ride.
Desuden blev Elden Ring: Tarnished Edition annonceret til Switch 2 med både hovedspillet og Shadow of the Erdtree-DLC’en, og FromSoftware afslørede The Duskbloods, et nyt eksklusivt PvPvE-spil med gotiske og steampunk-elementer – planlagt til 2026.
Af øvrige launch-titler til Switch 2 kan nævnes The Legend of Zelda: Breath of the Wild og Tears of the Kingdom i forbedrede udgaver, samt tredjepartsspil som Cyberpunk 2077, Hogwarts Legacy, Street Fighter 6, Yakuza 0, Fortnite og Hitman.
Nintendo bekræftede også, at GameCube-spil som The Wind Waker, F-Zero GX og Soulcalibur II bliver tilgængelige via Nintendo Switch Online, sammen med en ny trådløs GameCube-inspireret controller.
Altså ved ikke hvor I købte jeres switch. men min kostede 2100, 2200 eller 2300 tilbage i 2017. dvs. det er en 100% increase på prisen + spil er blevet dyrere. Selv “remasters” som de reklamerer for med fx BoTW.