Spil D&D med skuespillerne fra ‘Baldur’s Gate 3’ 

Skuespillerne bag ‘Baldur’s Gate 3’ og dets fantastiske figurer, begiver sig ud på en unikt D&D eventyr

I et ret så enestående samarbejde har High Rollers, en anerkendt D&D-streaminggruppe på Twitch, indgået et partnerskab med Larian Studios for at bringe en ekstraordinær live D&D-session til fans af både spillet og podcasten. Denne session vil fremvise hovedkaraktererne fra det kritikerroste ‘Baldur’s Gate 3’, alle spillet af deres originale stemmeskuespillere. Begivenheden er planlagt til at blive sendt på High Rollers’ Twitch-kanal fredag den 22. september kl. 20:00 dansk tid.  

Rollebesætningen for den særlige livestream inkluderer: 

Samantha Béart som Karlach | Devora Wilde som Lae’zel | Tim Downie som Gale | Theo Solomon som Wyll | Jennifer English som Shadowheart | Neil Newbon som Astarion | Amelia Tyler, stemmen bag ‘Baldur’s Gate 3’s fortæller.

Scenariet for  sessionen får titlen “Shadows of Athkatla,” et navn, der engang blev overvejet til ‘Baldur’s Gate 2’. Selvom detaljerne i scenariet ikke er blevet offentliggjort, har skuespillerne antydet en atmosfære af “absolut kaos” og en “et absolut Blast!!!,” med stort ‘B’ og tre udråbstegn. Derudover er det blevet bekræftet, at der vil være to streams: en fredag d. 22. september kl. 20:00 og en anden søndag d. 23. september kl. 18:00. Sessionen vil være tilgængelige på Twitch og YouTube efter de to streams er afsluttet. 

Sessionen vil blive styret (DM’d) af Mark Hulmes, den faste High Rollers DM. Sessionen er blevet forudindspillet og vil desuden være tilgængelig i podcast-format på platforme som Apple og Spotify efter streamen. 

Det må siges at meta-rollespillet når nye højder hér. Fans får mulighed for at se skuespillerne kanalisere deres computerspil-personaer ind i en omgang tabletop D&D. Det må siges at være ne ret så unik blanding og skal nok blive top underholdning for fans af begge medier. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming