‘Spider-Man 2’ er det hurtigst sælgende spil fra Sony nogensinde

‘Marvel’s Spider-Man 2’ svinger sig direkte ind i rekordbøgerne med 2,5 millioner solgte eksemplarer på blot 24 timer.

Her på Pixel.tv er vi vilde med Insomiac Games og Playstation Studios’ ‘Marvel’s Spider-Man 2’, og det er vi åbenbart langt fra ene om. I en imponerende bedrift har spillet nemlig svunget sig op til en rekordbrydende milepæl, med 2,5 millioner solgte kopier globalt i løbet af de første 24 timer efter udgivelsen. Dette cementerer ikke kun spillets popularitet, men efterlader også titler som ‘God of War’, ‘The Last of Us’ og ‘Uncharted’ i støvet, hvilket må siges at være noget af en bedrift.  

‘Spider-Man 2’ er altså officielt det “hurtigst-sælgende PlayStation Studios-spil i PlayStation-historien”, en nyhed der ikke gik usagt hen, da udviklerne Insomniac Games delte deres begejstring på X, hvor de både inkluderede en lille fjollet GIF, men også et stort prangende billede hvor de takker alle der har købt spillet, og annoncerede de 2,5 million solgte kopier.

Se X-opslaget fra Insomniac herunder: 

Eric Lempel, viceadministrerende direktør hos Sony Interactive Entertainment, udtaler i et interview med Business Wire, følgende: 

“Insomniac Games sætter utroligt høje standarder for sig selv, når det kommer til at levere engagerende og innovative spiloplevelser. Marvel’s Spider-Man 2 er Insomniac Games’ tredje [spil] i franchisen for PlayStation. Bygget fra bunden for at udnytte de unikke funktioner i PlayStation 5, var målet at bygge massivt på handlingen, storylines, og funktionerne fra de første to spil. Med en episk storyline, to spilbare superhelte, et visuelt betagende Marvel’s New York, og så meget mere, er dette et spil, man kan forsvinde ind i i timevis. På vegne af Sony Interactive Entertainment, vil jeg gerne sige tak til fansene – vi håber virkelig, at I nyder jeres tid med at spille som Peter og Miles i dette fantastiske eventyr.” 

Stort tillykke herfra! Det er dejligt at se at markedet for højkvalitets, narrative-drevne singleplayer-spil, stadig står i fuldt flor, og at Playstation Studios endnu sidder solidt på tronen. 


Se vores anmeldelse ‘Marvel’s Spider-Man 2’ lige her, og hvis du er nysgerrig på et interview med udviklerne, kan vi også klare dén – det er bestemt værd at tjekke ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming